S_FørOgNu_Supplement2

259 / 304

Men det var langt fra., at denne Ordning blev fastholdt-. Næsten
straks begyndte man a t forandre paa den, og i Halvtredserne og
Treserne foresloges Gang paa Gang de mest gennemgribende Æ n­
dringer. D ette beroede dog ingenlunde derpaa, a t den oprinde­
lige Ordning ikke var brugelig. Thi alle de betydeligere For­
andringer, der fandt Sted, skyldtes politiske og ikke forvaltnings­
mæssige Hensyn, ja, undertiden ren t personlige Grunde. N aar
der saaledes i 1856 oprettedes et 3. Departem ent indenfor Kultus­
m inisteriet om fattende Borger- og Almueskolevæsenet laa der ikke
saglige Grunde bagved, men de ren t personlige, a t det daværende
Ministerium ønskede a t give D. G. M o n ra d , der under det fore-
gaaende M inisterium af politiske Grunde var blevet afskediget
fra sit Embede som Biskop over Lolland-Falsters Stift, en pas­
sende Oprejsning, og det gjorde man ved at udnævne ham til
D irektør for det nye D epartem ent. Flere lignende Tilfæ lde kunde
nævnes. —- Men af mere afgørende Betydning blev de Ændringer
indenfor Adm inistrationen, som var en Følge af Forholdet til
Hertugdømmerne.
Som oven for om talt var det oprindelig Tanken a t gøre alle
Adm inistrationsgrene rigsfælles, men det viste sig meget hurtig,
at dette var ugørligt. Foreløbig behøvede man im idlertid ikke
at tage endelig Stilling dertil, th i saa længe Krigen varede var
der jo kun Tale om ren t provisoriske Bestyrelsesformer. Helt
vilde man dog fra dansk Side ikke vende tilbage til T ilstandene
fra før Krigen. I nationalliberale Kredse ønskede man en Inkor­
porering af Slesvig i Danmark. Det vil sige, a t Slesvig baade
politisk og adm inistrativt skulde danne en Enhed med Danmark.
For at opnaa dette, var man villig til a t indrømme Holsten en
saa stor Selvstændighed, som man m aatte ønske. Overfor de Na­
tionalliberale stod her i Danmark Helstatsmændene, der ingen­
lunde vilde opgive Holstens nøje T ilknytning til Danmark. Det
blev dog ikke denne indre politiske Modsætning, der blev afgø­
rende for den endelige Ordning. Heller ikke Slesvigholstenerne
havde kunnet gennemtvinge deres Krav om provinsiel Selvstæn­
dighed, hvis de ikke havde faaet Støtte fra de to tyske Stormagter.
Men dette blev Tilfæ ldet, og Stormagterne krævede, a t H ertug­
dømmerne hver for sig skulde forvaltes som en Helhed. Før det
im idlertid kom til officielle Forhandlinger mellem Danmark og de
tyske Stormagter var der sket betydningsfulde Ting. E fter at
Oprørerne var slaaet i 1850 og Slesvig med Undtagelse af de
allersydligste D istrikter var genvundet, blev Styrelsen ordnet paa
den , a t F r. T i l l i s c h blev udnævnt til Regeringskom­
missær paa den danske S tats Vegne. Det vil i V irkeligheden sige,
at han repræsenterede den enevældige Konge, idet Grundloven jo
ikke gjaldt i Sønderjylland. Skildringer af Tillisch Regimente,
som blev af stor Betydning for Tilstandenes Udvikling dernede,
hører ikke herhen, og det ophørte i sin oprindelige Form, da man
den 5. Marts 1851 oprettede M i n i s t e r i e t fo r H e r tu g d ø m m e t
S le s v ig , hvorefter Tillisch blev M inister for Slesvig. Dets For-
retningsom raade blev endelig fastsat ved Kundgørelsen af 28. Jan.
1852, og sam tidig oprettedes et holstensk Ministerium.
Men forud for dette var gaaet langvarige Forhandlinger med
de tyske Stormagter. M inisteriet, som overvejende var helstats-
venligt, havde forsøgt at løse de indrepolitiske Modsætninger ved
det saakaldte Notabelprojekt af 1851. Der laa i dette en Ind­
rømmelse til de N ationalliberale, idet man vilde opløse enhver
politisk eller adm inistrativ Forbindelse mellem Slesvig og Holsten,
men paa den anden Side vilde man ikke gaa med til at inkorpo­
rere Slesvig, hvilket ogsaa var en politisk Umulighed. Overfor
dette stod nu Stormagternes Krav om Opretholdelsen af Forbin­
delsen mellem Hertugdømmerne, men under de følgende Forhand­
linger viste det sig, at Stormagterne ikke stod fast paa dette Krav,
og omsider gik de ind paa den Ordning, at hvert Hertugdømme
fik sit Ministerium. Dog var denne Indrømmelse forudsat af, at
Slesvig ingen Sinde blev kn y ttet nærmere til Danmark, end Hol­
sten blev det. Man vilde altsaa sikre sig mod alle Inkorpora­
tionsplaner.
Ved Fastlæggelsen af de to M inisteriers Forretningsom raader
var der et dobbelt Hensyn at tage. Dels m aatte Linien mellem
de to M inisterier trækkes skarpt op, og dels skulde de begge af-
grænses overfor den kongerigske Forvaltning. Dels m aatte altsaa
fastslaas, hvilke Omraader der var rigsfælles, og hvilke M iniste­
rier der altsaa repræsenterede Riget som Helhed. F æ lle s blev
Udenrigs-, Finans-, Krigs- og M arinem inisteriet, medens Inden­
rigs-, Justits- og Kultusm inisteriet blev s æ r l ig e Organer for
Kongeriget alene, medens de to nyoprettede M inisterier delte
mellem sig de Sager, der før laa under tyske Kancelli og de to
Kamres tyske Afdelinger.
Dermed havde Sæ rforvaltningen faaet en Udvidelse — sammen­
lignet med Forholdene før 1848. Ikke blot havde den faaet to
Organer i S tedet for ét, men ogsaa A ntallet af Embedsmænd var
blevet større. F ra dansk Synspunkt var Ordningen derfor ikke
helt tilfredsstillende. D ertil kom, at man ikke ubetinget mente
at kunne stole paa de holstenske Embedsmænds Loyalitet. En
Tid lang var derfor Ordningen af det holstenske M inisterium
ogsaa kun foreløbig. Men i 1854 blev Ordningen endelig og det
store F lertal af Embedsmændene beholdt deres Stillinger. Denne
Ordning bestod indtil 1862. Men i dette Aar skete der en fu ld ­
stændig Omdannelse af den holstenske Forvaltning, id et man op­
rettede den saakaldte „Kgl. Holstenske R egering“, der fik Sæde
i Fløen og overtog Adm inistrationen under Tilsyn af det holsten­
ske M inisterium i København. Det var im idlertid en ren t politisk
Handling af den daværende nationalliberale Regering, som endnu
ikke havde opgivet H aabet om, at Slesvigs Inkorporation skulde
blive mulig, men en Forudsæ tning derfor var stadig, a t Holsten
udskiltes fra Danmark, og Ordningen af 1862 maa da ses som et
Led i denne Politik, idet den i forvaltningsmæssig Henseende var
ganske urimelig.
E fter Freden i Wien, hvor Danmark m aatte afstaa alle tre
Hertugdømmer, ophævedes naturligvis ogsaa de hertugelige MinU
sterier, men der er Grund til a t se lid t paa, hvilke Konsekvenser
A ftalerne af 1851—52 fik paa Danmarks indre Forhold. I selve
Kundgørelsen af 28. Jan. 1852 var der givet Tilsagn om en For­
fatning for Monarkiets fælles Anliggender. Denne Forfatning
blev udstedt 2. Oktober 1855. Udarbejdelsen af denne Forfatning
nødvendiggjorde, at Grænsen nøje blev optrukket for, hvilke
Sager der var fælles for hele Monarkiet, og hvilke der var sæ r­
lige for hvert af de tre Omraader, Danmark, Slesvig og Holsten-
Lauenborg. Man gjorde det paa den Maade, a t alle Sager, der
ikke i de paagæ ldende Forfatningsbestemmelser udtrykkelig var
nævnt som særlige, var fælles. Fælles Anliggender blev i Hoved­
træ kkene Diplomati, Hærvæsen og Finansvæsen — dog med Und­
tagelse af de indirekte S k atter — sam t Stempelvæsen, der var
særlige Sager.
Det var M inisteriet Bang, der havde gennem ført Forfatningen
af 2. Oktober 1855, og M inisteriet besluttede at drage de for­
valtningsmæssige Konsekvenser af Forfatningsbestemmelserne.
A ltsaa hvis et Forvaltningsom raade i Forfatningen var erklæ ret
for særligt, skulde det have sit eget Ministerium, og hvis et be-
staaende M inisterium om fattede dels fælles og dels særlige Sager,
skulde det deles i to M inisterier. Ud fra disse B etragtninger op­
retted e man allerede 16. Oktober 1855 et Fæ llesindenrigsm iniste­
rium. Men da der fandtes et altfo r ringe Arbejdsstof til et saa-
dant M inisterium, blev en Del af Finansm inisteriets rigsfælles
Sager overført til Fæ llesindenrigsm inisteriet, nemlig Toldvæsenet,
Postvæsenet, Domænevæsenet og Koloniernes Centralbestyrelse.
Saaledes gik det ogsaa i de andre M inisterier. Overalt gennem ­
førte man konsekvent Delingslinierne ud fra det valgte Synspunkt
uden i m indste Maade at tage Hensyn, hvad en praktisk brugelig
Forretningsgang krævede, og uden at tage Hensyn til, at S tyrel­
sens Enhed ofte sprængtes. Det var saaledes T ilfæ ldet med Fi-
nansstyrelsen. Den nye Ordning, som fastsloges ved Kundgørelsen
af 81. Oktober 1855 blev da ogsaa skarpt angrebet, baade i Rigs­
dagen og i Pressen, hvor man betegnede den som „et Mønster
paa, hvorledes S tatsstyrelsen ikke bør organiseres.“
Hovedmanden for den nye Ordning var A n d ræ , der var Finans­
m inister i M inisteriet Bang. Han forsvarede den dels som en
logisk Følge af Forfatningen og dels som den eneste mulige Ord­
ning, hvis M inisteransvarligheden skulde opretholdes. Men Ord­
ningen kunde ikke opretholdes. Den var prak tisk for uanvendelig,
og saa snart Andræ traad te tilbage som Finansm inister, begyndte
man da ogsaa at lave om paa den. Til afgørende Skridt kom
det først i 1858, da K r ie g e r blev Finansm inister, idet han, før
han tiltraad te, betingede sig en Omordning. D ette skete ogsaa,
idet Fæ llesindenrigsm inisteriet blev ophævet, og dets Sager, som
jo ogsaa for største Delen var af finansiel K arakter, blev henlagt
til Finansm inisteriet. Der opnaaedes herved den Fordel, at et
overflødigt Organ forsvandt, men der opnaaedes ingenlunde Enhed
i Finansstyrelsen. Finansm inisteriet styrede stadig kun de rigs­
fælles Finanssager, medens Danmarks særlige, finansielle Sager
Fortsættes Sitie 518,