KunstdrejerforeningenKjøbenhavn

I d et F o re g aa en d e h ar je g sø g t — saa g o d t d et h ar

væ ret m ig m uligt — a t belyse F o rh o ld e t mellem T ræ d re je rn e

og K un std rejern e.

A t d ette ju st ikke altid v ar d et b ed ste,

kan ikke næ g te s, men d et tje n er vel ogsaa til en væ sentlig

U n d sky ldn ing for vore Fo rfæ d res in dby rd es K jæ vlerier, at

F o rh o ld en e p aa de om strid te P u n k ter vare i høj G rad for

kv ak led e, ligesom d er jo heller ikke fra Lovgivningens S ide

var a n ty d e t n o g et, d er kunde tjen e til L øsning a f de om

h and lede Spø rgsm aal. D et kan vel og saa p aa en vis M aade

regnes saavel T ræ d re je rn e som K un std rejern e til Æ r e , at de

h aa rd n ak k et hver isæ r have sta ae t p aa deres form entlige

R e ttig h ed er, idet d et jo do g viser, at d er allerede i gamm el

T id h ar væ ret saavel en stæ rk t udviklet E vn e som Iver for

at v are tag e F ag en e s In teresser p aa b eg g e Sider.

A t F o rh o ld e t i N utiden mellem T ræ d re je rla u g et og

K un std rejerfo ren ing en er i alle H en seend er v en sk ab elig t, kan

n aturligvis kun b etra g tes som et G o d e, m en d et m aa jo p aa

den and en S ide indrømm es, at de F o rhold , und er hvilke vore

F o rfæ d re levede, og som til en vis G rad berettig ed e deres

in d b y rd es S trid igheder, nu forlæ ngst ere bortfaldne.