104 / 104
1 0 3
P ro fesso r
H e i n r i c h H a n s e n
A n ledn ing til at u d ta le, at den
M and, d er h av d e u d fø rt dem , var K unstner.
Id e t je g nu tro r tilstræ kk elig t at have b ely st alle F o r
hold, som specielt v ed rø re os D rejere, — K unstdrejerforenin-
g ens S tiftelse sam t dens U dvikling og V irksom hed, — for
m ener je g at kunn e u d ta le, at d et m aa b etra g tes som vel
m otiveret, n aar G eneralforsam lingen den 6. F eb ru ar d. A . ved
to g a t festligholde den i. A pril 1891 som F o ren ing en s
50-aarige S tiftelsesd ag , ikke alene fordi den p aa denne D ag
h a r b e sta a e t i 50 A a r, m en sæ rlig fordi F o ren ing en s V iik-
som hed i flere R e tn in g e r har væ ret ov ero rden tlig gavnlig,
saa vel for den hele S tan d som for de enkelte Medlemmer,
d er herigjennem h ave n y d t p ekun iæ r S tø tte.
D ertil komm er
d e t mæ rkelige T ilfæ lde, at m an m ed en vis R et kan b etra g te
1891 som 2 0 0 -a a rig t Jubilæum for os K u n std reje re, idet
T o b a k sp ib e n , 0: den a f S v am p e d aa se, R ø r og H o v ed sam
m en satte T o b ak sp ib e, som jo helt igjennem h ar væ ret Kunst-
d rejern es H ov edartikel, i A a re t 1691 opfandtes a f Dr.
JOHANN
F r a n t z J a c o b W i l l a r i u s
i W ien.
A t K u n std reje riet ikke h ar sit U d sp ring fra D r.
W lLLAR lUS’s
T o b ak sp ib e frem g aar jo a f F o ra n sta a e n d e , ligesom vi 1 saa
F a ld vel og saa v are bievne kald te P ibedrejere istedetfor, som
tidligere, B endrejere. Men d a T o b ak sp ib en i en m eg et b ety
delig G rad h a r b id ra g e t til at b eford re K un std rejeriets U d
vikling, id et d e n , saav id t m ig b ek jen d t, b en y ttes over hele
den civiliserede V erd en , h av e vi efter m in O pfattelse G rund
til sam tid ig at b etra g te denne D ag som
et 200-Aars Jubilæum
fo r os Kunstdrejere.