103 / 104
102
var dø d e fo rind en K u n std reje rfo fen in g e n s S tiftelse, h a r vor
F o re n in g ib la n d t sine M edlemm er o g sa a ta lt M æ nd , som vi
m ed S to lth e d nævne.
A f disse h ar saaledes C.
BRUNSKOU
p a a U d stilling en i
K jø b en h a v n 1836 udstillet en i E lfenb en ud sk aaren D aase,
h v o rp a a A le x a n d e rto g e t v ar frem stillet, — et A rb e jd e , for
hvilket h an v a n d t m eg en B erømm else.
A f
BRUNSKOU s
A rb e jd e r behøves næ p p e flere a t nævnes, d a en O p g av e som
d en næ v n te , for at blive a n e rk je n d t, i sig selv u d k ræ v er en
k u n stn erisk Udførelse.
E t for faa A a r siden afdød Medlem W . P.
DE M e d ic i,
d er
d esvæ rre p aa G rund a f sine sm aa p ekun iæ re F o rh o ld aldrig
o p n aa ed e p aa eg e t N avn — sa av id t m ig b e k je n d t — at
frem b ring e n o g e t, vil je g do g u b etin g et sæ tte i R æ k k e m ed
de m est frem ragend e, id et han
u a g te t sine sm aa K aai og
sto re B esk ed enh ed — n ø d en u b e tin g e t A g telse b la n d t sine
K o lle g ae r, saaled es a t disse altid vidste at finde h am , n aar
d er v ar dem b e tro e t et A rb e jd e , de ikke selv kund e m agte.
E n d v id e re skal je g næ vne d en tid lig ere om talte Kunst-
d rejersv end
G . L . G r i e s i n g ,
der optoges som Æ resm ed lem i
F o re n in g en som en A n erk j endelse a f han s m ang e for F irm ae t
J.
G . S c h w a r t z & S ø n
kun stfæ rd ig ud fø rte A rb e jd e r , b la n d t
hvilke den til P rinsesse A le x a n d ra fo rfæ rd ig ed e V ifte er det
b etyd elig ste.
E n d elig tæ ller vor F o re n in g endnu b la n d t sine M ed
lemm er en M and ved N avn
H a n s NICOLAI HANSEN .
A f
dennes A rb e jd e r skal je g (med T illadelse) næ vne nogle a f
H r. F a b rik a n t M.
P o l a c k
p aa U dstillingen i 1888 udstillede
H a a n d ta g til P a ra p ly e r og P araso ller, h v o rib la n d t, foruden
B ry stb illeder a f D s. M ajestæ ter K o n g en og D ronn ing en , fandtes
flere F rem stillinger a f T h o rv a ld se n s A rb ejd er, og h avd e disse
A rb e jd e r — ifølge H r
P o l a c k ’s
U d talelser — g iv et afdøde