94 / 104
93
et enkelt T ilfæ lde saaledes n epp e kunde lægges til G rund
for S agen s Udfald.
LlNDHARD
g jo rd e gjæ ld end e, at d et var i højeste
G rad sørgelig t, hvis G uldsm edene i d ette T ilfæ lde skulde
have M e d h o ld , og saaledes endnu yderligere svække de
i F o rvejen, a f den uden landsk e K onkurrence, saa h aard t
b etræ n g te K un stdrejere.
LlNDHARD
erklæ rede endvidere,
p aa S pø rg sm aal a f A ssesso ren , a t væ re i Besiddelse
a f D rejernes A rk iv for ca. 200 A a r tilbage og lovede
a t g jenn em g aa d e tte , for, om mulig, der at finde
T ilfæ lde a f lignende A rt til yderligere Benyttelse i
S agen.
A ssessoren tillod sig den private Bemæ rkning,
a t d et efter h ans Mening v ar tvivlsom t, om D rejerne
havd e Lov til at forhandle S tokke m ed Sølvbeslag, hvor
til
H
an sen
sv a re d e , at den D ag forh aabentlig aldrig
vilde komm e, at m an vilde form ene en S tokk efab rik an t
a t sæ lge S to k k e; efter denne B emæ rkning frafaldt A sses
soren sin sidste Udtalelse.
HANSEN
g jo rd e endvidere gjæ ldende,
at
denne F o r
seelse a f G uldsm edene var b eg aaet under den nu gjæ l
d end e Næ ringslov , som kun stamm er fra A aret 1857,
og saaledes intet havde med den gam le Næ ringslov at
gjøre.
A ssessoren bem æ rk ede, at en Bestemmelse i den nu
g jæ ld en d e Næ ringslov henviser n etop alle Tvivlstilfæ lde
til d en æ ld re L ov , og p a a sto d h an , at da Sølvknappen
er den k o stb a re ste Del, er den saaledes ogsaa den væ sent
ligste D el a f S tokken .
H ertil b em æ rkede
HANSEN,
at
d a en Sølvknap ud en S tok n epp e vilde gavne en Mand,
d er behøv ed e en S tok at stø tte sig ved, medens en Stok,
selv uden K nap, kunde g jø re sin N ytte, m aatte S tokken
efter h an s Mening væ re den væ sentligste D e l, og at