89 / 104
88
U d en Særk og uden Skjorte
In gen Strømper havde paa
Svøbte sig for K ulden ind
I et rynket Æ selskind.
»D a stod D rej’ren frem og sagde
Stop, saadan kan det ej gaa
R ask han H aand paa M ejslen lagde
Og derefter snart man saa
A f en lille Pindeflok
L aved ’ han en Spinderok.
»Snart man saa den hulde K vinde
H vor m ed L iv og L yst hun spandt
H un paa H aspe og paa Vinde
Garn og Silke sirlig vandt,
Ja hun spandt og fik en Særk
Hurra! se det var D rej’rens Værk.
»Nu man ser jo allevegne
F olk m ed pæ ne K læ der paa
M en begynder det at regne
Ser man baade Store, Smaa
A lle hen til Drej’ren tyer
For at kjøbe Paraplyer.
»H vis nu D am er prom eneret
T id lig paa den grønne V old,
B lev jo deres H ud spoleret
H avde de ej Parasol;
Drejeren han er den Mand,
Som dette Spørgsmaal ordne kan.
»Ja, hvad kan en Drejer ikke,
Naar han kun har M od og Lyst.
Selv et Bæger kan han drikke,
H an gaar frejdig i en D yst.
Derfor nu i bredfuldt Maal
V il vi tømm e D rej’rens Skaal.