18 / 135
C føe/ifyføvU -
i.
¿ sM u : -¿
u
O
OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL
1812
7
har man fortsat med, vistnok til en ret sen Tid, under Anvendelsen af Fyrre
planker. Af disse senere Brønde er der fundet et betydeligt Antal, som Af
løsere af de gamle Egetræsbrønde. Nogle faa lader sig datere. Paa Slotsholmen
fandt man foruden den tidligere kendte Absalons Brønd, der var sat i cirkulær
Form af store Haandsten og som rimeligen stammer fra Absalons Tid, særligt
en anden dannet af en stor udhulet Egestamme, som antages for at være den
ældste; dertil kommer saa som den tredie en firkantet Fyrretræsbrønd fra
senere Tid. En anden gammel Egetræsbrønd fandtes bagtil i Sammenstødet
mellem Grundene til Østergade 58, 60 og Kjøbmagergade 6 ved Siden af en
stor Hob ildskørnede Granitsten paa en Belægning af store flade Sten. Mellem
Stenhoben laa Masser af Tørveaske og uden om det bele stod to Rækker, i
ret Vinkel sammenstødende, Egepæle (Badstuens Vægge). I Jordebogen fra c.
1380') staar som Ejer af Grunden opført: Item Købeckinus sutor 1 terram in
qya stetit domus balnei prope terram Andree Holbek. Med Rette antager
Rosenkjær, at denne Badstue »stod« paa Købeckinus Grund indtil Hanse-
stæderne c. 2. Maj 1368 i Bund og Grund (funditus, som Kapitlets Sjælemesse
Bog2) udtrykker sig), hærgede og ødelagde Byen. Ligeledes kan vistnok dateres
en af de Brønde, som Rosenkjær (Fra det underj. Kjbhn. pag. 9) omtaler
fundne paa »Laane- og Diskontobanken«s Grund i en meget gammel Sten
bygning, opført paa den oprindelige ikke opfyldte Grund, og øjensynlig volde
ligt ødelagt lige til Grunden. Det af Biskop Johannes Krag 1294 eller 1295
opførte Helligaands Hospital stod paa denne Grund. Den store Sandblok naas
her i Koten 1,50 o. D. V. og den naturlige Engflade ligger i Koten 5,5. Op
fyldningen, hvorpaa senere Bygninger havde staaet, gik til 8,1 Fod over den
gamle Grund. Interessant er det, at en Brønd paa samme Grundstykke, som
da beboedes af Simon Badskjær, under Belejringen 1536 omtales sammen med
Oluf Skrivers (i Snaregade, vistnok Brøndums Gaard) som de bedste: »der
hentede de ud alt det Vand de drak« 3).
Som anført har det vist sig ved Grundudgravningerne, at saa at sige alle
Grundstykkerne har haft en eller hyppigt liere Brønde, saa man vistnok kan
antage, at næsten alle Byggegrundene har været forsynede med en Brønd;
men først fra 1679 kendes der en Fortegnelse over Brøndene i Byen. Før •
den Tid giver Kjøbenhavns Diplomatarium gennem Skøder og lignende enkelte
spredte Oplysninger, blandt andre om nogle Gadebrønde, saaledes en i Wombe-
stræde (1448), en i Brolæggerstræde (1496), en i Store Færgestræde (1523), en i
det Stræde, som løber ned til »Bys Brønd« (1523), en i Kattesund (1581), en i
»Strædet, som løber neder til Vandmøllen« (1581), en i »Volden ved Mynten«,
*) Se K jøbenhavns Diplomat. ( = K. D.) I, 105 og Fra det underjord. Kjøbenhavn pag. 13.
2) K. D.
II,
10.
3) H enrik Sm iths danske Aarbog; cit.
O.
Nielsen K jøbenhavns Historie
II,
169.