54 / 135
VANDVÆRKETS FØRSTE ANLÆG 1851— 1859
43
Kalvebodstrand. En Del a f den mest lerede Jo rd skulde derfor ogsaa bestandig
lades tilbage for at gøre Søbunden vandtæt.
T il Adskillelse mellem Søens sydlige og nordlige Del skulde opføres en
Tværdæmning og fra denne mod Syd langs Søens Vestside en anden Dæmning
i en Afstand a f 16 Fod indenfor den eksisterende. Herved tilvejebragtes særligt
Afløb til Stranden gennem Grundslusen under Roskilde Landevej for Damhus
søens nordlige Del, til hvilken fremtidig den Del af Overfladevandet, som der
ikke var Brug for til Vandforsyningen, skulde ledes. Begge Dæmninger skulde
føres op til en Højde a f 33 Fod o. D. V. og de øvrige Dæmninger omkring
Søens sydlige Del forstærkes og forhøjes saaledes, at Vandet kunde opstemmes
til 3 Fod over det daværende Flodemaal, der laa 26 Fod o. D. V. Der op-
naaedes herved i Forbindelse med den ved Rensningen tilvejebragte større
Dybde ialt en Middeldybde a f ca. 9 Fod mod 4 å 5 Fod tidligere, og Søen
vilde, naar den var fyldt til den angivne Højde, 29 Fod o. D. V., indeholde
en Vandmængde a f hen ved 25 Millioner Kubikfod.
Vandtilledningen til Damhussøens sydlige Del skulde for Kildevandets
Vedkommende ske ad et særligt Vandløb a f 3 Fods Bredde i Bunden og be
skyttet ved Dæmninger paa begge Sider med større Markvandsløb udenom til
Afledning a f Overfladevandet. Løbet skulde befries fuldkomment for Tørv
o. s. v. og udfores med Blaaler, hvor dette var fornødent, samt belægges med
el 2 å 3 Tommer tykt Sandlag i Bunden. De artesiske Boringer var udførte
dels langs selve Harrestrupaaen, dels langs mindre Tilløb til denne. Langs
disse forskellige Løb skulde Kildevandsløbet paa sin ydersle Strækning for
grene sig, men iøvrigt følge Harrestrupaaen, der skulde danne det ene Mark
vandsløb og ved .Islebro optage det andet.
Ved Islebro skulde tillige op
føres en Dæmning med et Stigbord, hvorved det fornødne Tilskud af Over
fladevand, naar dette var klart og rent, kunde indledes i Kildevandsløbet
og derigennem tilføres Damhussøens sydlige Del, medens Resten gennem
Harrestrupaaen tilflød Damhussøens nordlige Del.
I en lidt senere udgiven kort Fremstilling af den udarbejdede Plan frem
fører Colding, at det Spørgsmaal kunde rejses, om det ikke meget vilde være
at foretrække at indlede Kildevandet lige til Byen i lukkede Ledninger i Stedet
for gennem aabne Løb til Damhussøen, men bemærker hertil »at da Kilde
vandet indeholder kulsurt Jærnforilte, som under Luftens Indvirkning udskiller
sig hurtigt, og kulsur K a lk , som ikkun ved at blive udsat i længere Tid for
Luftens Paavirkning udskilles a f Vandet, bliver det ogsaa nødvendigt at føre
Vandet i aabne Ledninger, hvori alt Jernet og en Del a f Kalken vil af
sætte sig«.
F ra Damhussøen til Byen
v a r
Vandtilledningen hidtil sket gennem Grøndals-
og Ladegaardsaaen med Udløb i Peblingesøen. Dette Løb agtedes nu benyttet
6*