62 / 135
VANDVÆRKETS FØRSTE ANLÆG 1851— 1859
51
havn og Forstæderne« til at følge Arbejdets Gang. Der ankedes bl. a. over, at
Damhussøen ikke oprensedes helt til Bunds, selv om dette maatte medføre
Ekstraforanstaltninger til Søbundens Tætning, at Dæmningerne omkring Søen
ikke blev tilstrækkelig solidt opførte, at Peblinge- og Sortedamssøerne ikke
ogsaa oprensedes og indrettedes som Beholdere, og at Vandet ved Filtrationen
vilde blive sænket c. 10 Fod, saaledes at det ikke uden Pumpning kunde ind
føres i Ledningsnettet, og Forsyningen altsaa blev afhængig a f den fornødne
Kultilførsel.
I en a f den nedsatte Komité til »Communalforeningen« afgiven Be
tænkning hedder det bl. a .: »Det Høieste Vandet kan opstemmes saavel i
Peblinge- og Sortedamssøerne, som ogsaa i St. Jørgenssø er 18 Fod over
daglig Vande i Sundet; heraf bør dog regnes til Forbruget 4 Fod, og Søernes
Vandstand blev saaledes nedsat til 14 Fod o. d. V., men efter Vandplanen
Pag. 16 skal Vandledningerne kun lægges i en Dybde a f 4 Fod under Jorden ;
de komme saaledes derved flere Steder i Byen til at ligge 26 Fod over daglig
Vande, og Vandet maa altsaa hæves 22 Fod for at komme i Niveau med
Vandledningerne paa de højeste Steder i Byen. Det vil da være en Umuelighed
at faae Vandet til Byen uden mekanisk Kraft. Men da Danmark ikke er og
ikke bør være en Provinds a f England, kan der i disse let bevægelige Tider
meget snart opstaae Forhold, der kan gjøre det meget vanskeligt, ja endog
umueligt, saaledes som i Aarene fra 1807— 18 14 , at faae Kul. Naar Maskinkraft
ikke kan anvendes, saa er Filtrerne med alt dertil Hørende og Bassinet i
Søndermarken til aldeles ingen Nytte, og Vandet kan endog ikke, saaledes
som nu i dets hidtilværende Tilstand, komme til Byen.
Idet altsaa Inddæmningen a f Damliuussøen, Hovedvandreservoiret, ikke er
hensigtsmæssig og solid, idet Oprendsningen af Damhuussøen ikke er fuld
stændig, og idet de øvrige Søer slet ikke oprendses, saa opnaaes kun for den
til de nye Vandværker anvendte store Kapital et uforbedret og unyttigt Vand
system, der endog kan under en Krig med England udsætte Staden for den
grændseløse U lykke at mangle Vand.
At en Englænder kan tilraade Noget, hvorved han gjør Staden saa at sige
skatskyldig til hans Fædreland, kan a f ham være meget fornuftigt, især da
han har faaet sine Raad overdreven godt betalte; men om det er fornuftigt at
følge saadanne Raad, er et andet Spørgsmaal, som det neppe er vanskeligt al
besvare.«
Komiteen anser det derfor for paatrængende nødvendigt »at Vandled
ningerne i Staden lægges saa dybt, at Vandet kan komme derind uden
Maskinkraft«.
I 1858 indgav den nævnte »Communalforening« endog et Andragende
baade til Borgerrepræsentationen og Indenrigsministeriet om at faa nedsat en
7*