99 / 135
88
VANDVÆRKETS UDVIKLING EFTER 1893
ældre, oprindelige Betonledning, der udmunder ved Nr. V III, og som kun
kunde føre en utilstrækkelig Vandmængde, maatte der bygges en helt ny
Betonledning, udgaaende fra den nævnte Højdebeholder; men ved at føre
denne Ledning langs L a v
ningerne dannet a f Tippe-
rup- og Kagsaa kunde den
nye Højdebeholder lægges
betydelig lavere end den
ældre, og derved den Løfte
højde, som er fornøden for,
at Vandet ved sin egen
Vægt kan løbe til Byen, ind
skrænkes betydeligt, nem
lig 30 Fod, idet Bunden
a f den ny Betonledning
begynder i Kote 70, me
dens den ældre begynder
i Kote 100, ligesom Trykledningens Længde kunde forkortes med 2000 Fod.
Sammen med den nye Højdebeholder i »Egebjergene« indrettedes et Iltnings
anlæg, hvor det oppumpede Vand udluftes, og det deri indeholdte opløste Jern
bringes til Udskilning
ved, at Vandet falder i
tynde Straaler gennem
en Højde a f 5 Fod sam
tidig med, at der er
sørget for, at det saa
meget som muligt under
Faldet udsættes for Lu f
tens Paavirkning.
Ledningen fra Søn-
dersøanlæget, der paa den
største Strækning har et
ægformet Tværsnit paa
3 x 4 Fod , forenes tæt
foran Fæstningsenceinten
ved Islebro med den Be
tonledning, der fører Vandet fra Vandindvindingsanlægene i Kildedalen, og
fortsættes derfra ind til Byen som en 4Y
2
Fods cirkulær Betonledning. Det
oppumpede Vand Ira Anlægene i Kildedalen iltes, i hvert Tilfælde delvis, paa
hver enkelt Kildeplads, men da denne Iltning efter Forholdenes Natur kun