GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn

bejdstiden ved at pakke Værktøjet for sent om Aftenen. Endnu min

dre Forseelser paatales. Som Eksempel skal anføres, at en Svend er

anmeldt for at have solgt sin Cykle til den Mester, som den paagæl

dende er i Beskæftigelse hos, efter at Fagforeningens Forbud imod

Cyklens Anvendelse i Mesterens Interesse er vedtaget. Det paaklagede

Forhold betegnes som en Omgaaelse af Fagforeningens Vedtagelse, især

fordi det oplyses, at Mesteren agter at anvende Cyklen som Værksteds

cykle, hvorved den fremtidigt vil blive anvendt af sin tidligere Ejer.

For vor Tid maa det forekomme unødvendigt strengt, at denne Cykle-

handel betegnes som ukollegial Handling, men det har uden Tvivl

været nødvendigt at fastholde de trufne Afgørelser med et vist Maal

af Strenghed.

Var Mestrene i den Tid uforstaaende overfor Svendenes Krav, del

tes den manglende Forstaaelse ogsaa af mange Svende. Det gamle Ord

sprog, »som Mesteren er, saa følger Svenden«, maatte sandes i mange

Tilfælde.

Bestyrelsen maatte samtidig være streng i sine Bedømmelser af de

indbragte Klager, fordi det jo først og fremmest var dens Opgave at

søge at fremskaffe ensartede Forhold og alligevel være forsigtig for ikke

at støde Medlemmerne fra Foreningen. Trods ikke faa gode Resul

tater, som allerede paa dette Tidspunkt kunde regnes Fagforeningen

tilgode, stod Foreningen dog paa ret svage Fødder, hvilket bedst be

vises ved det store Medlemstab, som fulgte efter Vedtagelsen af obliga

torisk Medlemsskab i den statsanerkendte Arbejdsløshedskasse. Dette

Frafald havde dog ikke formaaet at virke nedbrydende paa Interessen

hos de tilbageblevne, og det er ikke et Øjeblik faldet disse ind, at man

burde imødekomme de utilfredse ved at ophæve Vedtagelsen. Forenin

gen havde ogsaa større og vigtigere Formaal at arbejde for, og man

var sikker paa, at de frafaldne nok skulde komme igen, naar de fik

Brug for Understøttelse fra Kassen. Denne Betragtning vil altid vise

sig at holde Stik, og i dette Forhold viste det sig ved en stadig Tilgang

i Medlemstallet i de følgende Aar.

Det kneb for Foreningens Fedelse at holde Forbindelsen med Pro

vinsen vedlige. En stærkt medvirkende Aarsag hertil var det selvføl

geligt, at Foreningen i Aarhus, under Th. Justesens Fedelse, havde

indtaget et fuldstændigt afvisende Standpunkt overfor den københavn

ske Bestyrelses Ønske om at kunne deltage i Mødet i Aarhus i 1908,

ved hvilken Fejlighed Forbundet for Jylland var blevet stiftet.

164