strækning saafremt dette blev nødvendigt og tilsagt disse Gensidighed,
og paa denne Maade var der søgt at skaffe økonomisk Basis for Kon
fliktperioden.
Det kunde desværre ikke undgaas, at Laugsmestrene modtog Hjælp
fra enkelte arbejdsvillige, men det skal bemærkes til Anerkendelse for
de Strejkende, at Hjælpen kun i et eneste Tilfælde kom fra en af dem.
Som Regel bestod Hjælpen kun deri, at enkelte mindre Mestre paatog
sig Arbejde, som deres bedrestillede Kolleger maatte give Afkald paa.
Kun et enkelt tragisk Tilfælde, som forekom i Strejkens første Uger,
var af en saa graverende Art, at Bestyrelsen fandt Anledning til at
statuere et Eksempel ved at anmode Forbundets Hovedledelse om at
foretage Eksklusion af det paagældende Medlem.
Det blev oplyst for Bestyrelsen, at et Medlem, Arvid Hultmann,
sammen med to Laugsmestre havde indbudt nogle af Foreningens yngre
Medlemmer til en Sammenkomst i en Restauration, »Den blaa Kæ l
der«, paa Grønttorvet. Han havde her først forklaret de fremmødte
Medlemmer, at de ikke kunde være tjente med den ringe Understøt
telse, som Foreningen bød dem, men senere forelagt dem en Erklæring,
som derefter skulde tilsendes Fagforeningens Bestyrelse som Resolution.
I Erklæringen var fremhævet, at de fleste Medlemmer stod i Fare for at
miste de faste Arbejdspladser, som de var i ved Strejkens Begyndelse,
ligesom man maatte regne med at tabe Berettigelsen til noget Bygnings
arbejde, som der var antaget Folk til før Strejkens Begyndelse. E r
klæringen indeholdt derefter forskellige »Begrundelser« for, at man
hurtigst muligt maatte søge Strejken likvideret og sluttede med, at man
maatte regne med Underskrivernes Frafald og Udmeldelse af Fag
foreningen, saafremt man ikke inden en nærmere bestemt, ganske kort
Tidsfrist, havde indledet Forhandlinger med Glarmesterlauget.
For Indbyderen til denne Sammenkomst maa det have været en
Skuffelse, at ingen af de fremmødte vilde underskrive den fremlagte
Erklæring, men at de endda bebrejdede ham hans Forsøg paa Splittelse
og derefter meddelte Fagforeningen om den Agitation, de havde været
udsat for.
Hultmann blev derefter udelukket fra Fagforeningens Møder og
senere ekskluderet — dog først efter at Sagen havde været forelagt en
Generalforsamling, den 2. August 1913, hvor Hultmann var indrømmet
Lejlighed til Forsvar, men naturligvis ikke kunde retfærdiggøre sig.
Ved samme Møde oplyste Bestyrelsen, at Foreningen havde 136
175




