176 / 226
Lauget i første Omgang ved denne Lejlighed, men Laugets Behandling
i den foreliggende Sag gjorde, at Fagforeningen i dette Tilfælde maatte
omlægge sin hidtidige Praksis.
Til Trods for at Opsigelsen, som jo var tilsendt Lauget den 3 1. De
cember, var ledsaget af et fuldt udarbejdet Forslag til en ny Overens
komst, hvilket Oldermanden havde kvitteret for og samtidigt lovet at
indkalde til Fællesmøde i Løbet af kort Tid, maatte Fagforeningen saa
sent som den 7. Marts 191 3 erindre Lauget om det indsendte Forslag,
som endnu ikke var behandlet paa et eneste Møde, og paavise Nødven
digheden af, at man hurtigst muligt maatte paabegynde Forhandlin
gerne. Alligevel blev Forhandlingerne først paabegyndt i Slutningen af
April Maaned ved et Par Møder, som dog nærmest havde Karakter af
Diskussionsmøder. Derefter syntes Lauget at have glemt Sagen, som
først blev genoptaget efter at Forbundets Hovedledelse havde tilsendt
Glarmesterlauget første Strejkevarsel den 25. Maj 1913.
Denne Handling synes at have opvakt Laugets Bevidsthed om, at
den modtagne Opsigelse var alvorligt ment. Vel optog man ikke Fag
foreningens Forslag til Behandling, men i Løbet af faa Dage modtog
Fagforeningen et Forslag til en ny Overenskomst, som var udarbejdet
af Lauget.
Skønt Fagforeningens Ledelse var klar over, at det modtagne For
slag ikke var egnet til at kunne tilfredsstille Svendene, ligesom man kun
betragtede det som fremsat for at give Lauget endnu en Chance for
Forhaling, forelagde man alligevel Forslaget ved en Generalforsamling,
som afholdtes den 3. Juni 1913. Generalforsamlingen var indkaldt uden
særligt Varsel, men alligevel havde 63 Medlemmer givet Møde og disse
afviste uden Betænkning det modtagne Forslag, som ikke engang blev
godkendt som egnet Forhandlingsgrundlag. Det bemærkes at Fagfor
eningens Medlemstal paa dette Tidspunkt udgjorde ialt 92, og den
trufne Beslutning maa fuldtud erkendes som et Udtryk for Foreningens
Synspunkt.
Da Forhandlingerne med Glarmesterlauget nu maatte være bristet
stod det klart, at Situationens Udvikling til en aaben Konflikt næsten
maatte betragtes som uundgaaelig.
Arbejdsgiverforeningen, som jo repræsenterede en Del Mestre,
havde stadig bemærket det vanskelige i Situationen og var klar over,
at en Konflikt ogsaa vilde berøre en Del af dennes Medlemmer, an
modede nu Fagforeningen om en Forhandling paa Centralforeningens
173