95 / 226
43, 25 og 29, og i 1860 38 Mestre, 33 Svende og 24 Drenge. Foruden
disse var der, til Mestrenes bestandige Ærgrelse, en Del »Frimestre« i
Byen, som ikke havde Lov til at beskæftige Svende eller udlære Lær
linge, men kun maatte arbejde »med egne Hænder«, som der stod i
deres Bevillinger.
Før 1840 var der allerede fra mange Sider gjort kraftige Angreb
paa Laugene og deres Privillegier, og selv om Glarmestersvendene beva
rede en stor Del af de gamle Traditioner og bestandig vandrede, —
Glarmestersvendene var vel et af de Fag, der længst »gik paa Valsen«,
— helt ind i vort Aarhundrede gik de, — var Zünften Aand heller ikke
hos dem saa stærk, som den havde været og, mange andre Ting gjorde,
at man mærkede, at en ny Tid var i Anmarsch.
For at blive ved Vandringen, saa var det saaledes, at før 1828 rejste
en Svend, foruden paa det Frimureri, der var indenfor Zünften, paa
det af hans anerkendte Laug udstedte Svendebrev eller hellere et
»Kundschaft«, som skulde være et fint Kobberstik med Underskrifter
og Laugts Segl, — Glarmesterlauget fik et saadant i 182 1. Men saa i
1828 forlangte Regeringen, at han skulde forsynes med en »Vandre-
bog«. Naar en Svend derefter vilde rejse, maatte han først hos sin Me
ster have hans Attest for, at han ikke skyldte noget, denne Attest a f
leveredes til Oldermanden, der i Stedet gav ham et »Rejsepas«, som
skaffede ham Politiets Paategning i Vandrebogen. Denne kom derved
til at vise hele hans Rejse, og Bogen var endnu i Brug ved Aarhundred-
skiftet for alle Haandværkssvende.
Lad os se lidt paa nogle andre Forhold indenfor Faget.
I 1840 havde Svendene i deres Kasse 412 Rd. 92 Sk., deraf de
300 Rd. i en 5 % Statsobligation, noget der paa den Tid var ret usæd
vanligt, — Mestrene havde samtidig en Underbalance paa 46 Rd. Det
første, der indføres i Mestrenes nyanskaffede »Copie-Bog« i 1842, er et
Cirkulære om, at herefterdags skal Mestrene indeholde i Svendenes Løn
Tide- og Sygepenge, da Restancerne var bievne formange. Dette var
allerede paalagt Mestrene ved en Plakat af 1785, men Bestemmelsen
var aldrig tidligere bleven overholdt, da Svendene »uden synderlige Re
stancer«, selv havde indbetalt rettidigt. Mestrene var nu ansvarlige for
Tidepengenes Indbetaling, — 8 Skilling om Ugen, d. v. s. 4 Rd. 2 Mk.
aarligt, — og kunde uden Dikkedarer pantes af Politiet for Beløbet, — i
Reglen valgte Oldermanden dog at indstævne Mestrene for Politiretten.
I 1842 kan det ses, at Svendene havde en Kro. Det kan ses paa de
92