Previous Page  97 / 226 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 97 / 226 Next Page
Page Background

ogsaa at være i Rd. I Krigsaarene 1848-50 og i Aarene derefter gik

de rejsende Glarmestersvendes Antal ned til fra 2-5, hvad jo var meget

naturligt, da de fleste rejsende Svende altid havde været tyske. Men

allerede i 1852 stiger Antallet igen til 10 og i 1853 til 25, i 1854 til

28, hvorefter Tallet i de følgende gode Beskæftigelsesaar, hvor alle, der

vilde, kunde faa Arbejde, falder til omkring det halve.

I April 1848 kunde Oldermanden skrive i en Indberetning, at der

kun var tre ledige Svende i Byen og »at dette Antal er omtrent det

samme, som altid paa denne Aarstid.« Han tilføjer, at fire af Laugets

Svende er fra Udlandet.

De københavnske Glarmestersvende maa i 1851 være bievne vrede

paa de svenske Glarmestersvende, for de vedtog ved deres ordinære

Laugssamling den 29. December, umiddelbart før Mestrenes og i dis­

ses Overværelse: »— at ingen svensk Svend af dem fremtidigen vil

kunne erholde Geschænk.« Dette Optræk til Krig med Sverige har

Mestrene søgt at forhindre, for de vedtog, da de blev alene, »—at de

tydske Svende ikke fremtidigen erholdt nogen Geschænk af Mestrene,

indtil Svendene bestemte at give de svenske Svende Geschænk.« Dette

førte til, at Svendene ved næste Laugssamling den 28. Juni 1852 maa

vedtage: »Den af Svendene ved sidste Laugssamling tagne Beslutning,

at ingen svensk Svend skulle erholde Geschænk, blev ved Afstemning

tilbagekaldt, saaledes at enhver Svend, uden Hensyn til Nation, frem­

tidigen erholder den bestemte 1 Rd. til Fortæring paa Herberget.«

Og dermed synes den Historie at være ude af Verden.

Fra gammel Tid havde Svendene Mødepligt til Laugssamlingens

første Del, som blev ledet af Oldermanden, og hvor ogsaa Mestrene

var tilstede og hvor bl. a. Svendeladens Regnskab blev aflagt og Svende­

prøverne fremlagt, og hvor den højtidelige Optagelse i Svendelauget

efter Ritualet og med Tildrikningen af »Velkomsten« fandt Sted. Sven­

dene maa vel efterhaanden have syntes, at Laugssamlingen ikke var

videre interessant, for det førte til, at Mestrene i Juni 185 1 vedtog:

»I Anledning af, at der af cirka 26 Svende kun mødte 7 til Laugssam-

ling, blev det vedtaget: — at de Udeblevne vil være at mulktere med

1 Rd., naar de ikke bevisligen have lovligt Forfald. — Udebliver Old-

gesellen fra Laugssamlingen mulkteres han med 2 Rd.«

I 1 85

7

var det galt igen i samme Anledning. Det ses, at fem Svende,

for deres Udeblivelse fra Laugssamlingen, har maattet betale ved et

Retsforlig 4 Rd. samt Laugets udlagte Sagsomkostninger: 6 Rd. 2 Mk.

94