S_DanskeSølvarbejder

REVOLUTIONSTIDEN

e n

antikiserende Retning, som i den foregaaende Periode var brudt igennem, kom først i

indeværende Tidsrum (c. 1790—1805) til fuld Udfoldelse og prægede Smagen paa alle Om-

raader, ogsaa Guldsmedekunstens. Til Forbilleder baade i Form og Ornamentik toges i stedse

stigende Omfang de ny engelske Pletvarer, der i delte Tidsrum gik deres Sejrsgang over Evropa.

Formerne bliver mere tørre og strænge; det svejfede og bugede, der fandtes endnu i den fore

gaaende Periode som Eftervirkning fra Rococotiden, trænges mere og mere tilbage; antike,

riflede Vase- og Søjleformer yndes; for Lysestagernes Vedkommende holder dog den noget

svejfede Balusterform sig ved Siden af den rene Søjleform. Ogsaa Ornamentiken bliver tørrere

og spinklere; de fyldige, drevne Guirlander afløses ofte af tynde, spinkle, graverede Plante

ranker; gennembrudt Arbejde yndes, især som Indfatning om blaa Glaskar, der anvendes til

Sukkerskaale, Saltkar, Sennepskander o. s. fr. De gamle, mere massive Sukkerskaale afløses af

»Sukkerspande« (saaledes kaldes de i de samtidige Dokumenter) med Bøjlehanke, ofte ind

rettede til Anbringelse af tolv Theskeer langs Kanten, og udførte i gennembrudt Arbejde, med

indre Sølv- eller Glasskaal. Thepotterne er ikke mere bugede, men cylindriske. Blandt Orna

menterne indtager allegoriske Emblemer paa Næringsveje, Kunst og Videnskab etc. en mere

fremragende Plads end i tidligere Perioder. Fra denne Tid stammer ogsaa den nutildags saa

populære Spiseske-Type med den lille, spinkle, graverede Bladkvist paa det fladt udhamrede,

spidst tilløbende Skafts Overside (populært med en mindre rigtig Betegnelse kaldet »Empire

mønster«); ligesom det meste af det øvrige Sølvtøj gaar den tilbage til engelske Forbilleder fra

Tiden om 1780. Ligesom mange andre af Revolutionstidens Typer af Sølvtøj gaar ogsaa denne

Skeform ret uforandret over i det følgende Tidsrum, den egentlige

Empire,

og noget virkeligt

Skel mellem de to Perioder gives ikke; ogsaa i den egentlige Empiretid er det stadig de engel

ske Pletsager, som tages til Forbilleder af den hjemlige Guldsmedekunst, men en lille Nuance

lindes dog mellem Smagen i Revolutionstiden og Smagen i Empiretiden, som der vil blive

gjort Rede for i Indledningen til dette sidste Tidsrum, og som i nogen Grad berettiger Ud

sondringen af nærværende Tidsafsnit som et selvstændigt Mellemled mellem Louis 16.- og Em

pirestilen. — De fleste al Hovedvandsæggene fra dette Tidsrum er opførte i det foregaaende

Afsnit; se herom Indledningen til dette S. 77.

Ogsaa i dette 1idsrum er de københavnske Sølvarbejder aldeles overvejende; dog fandtes

der paa Udstillingen enkelte Arbejder med Stempler fra Odense, Aalborg, Viborg og Kiel.