28 / 159
ÆLDRE BAROK
O
g s a a
med Hensyn lil dette Tidsrum (c. 1650—1685) kan der for Hovedtypernes Vedkom
mende henvises til »Drikkehorn og Sølvtøj«; med Undtagelse af et enkelt fremragende
Stykke bragte Udstillingen kun forskellige Varianter til de paa Nationalmuseet opbevarede Sølv
kar. Af Drikkekar fra denne Tid findes to Hovedtyper, der holder sig ogsaa i de følgende Pe
rioder: det glatte rørformede Bæger med Navnecartouehe, og den glatte lavstammede Drikke
kande paa tre lave Fødder, med graveret Laag, enten med barokke Blomster eller sjældnere
med Bruskornamenter1. Overhovedet er det ejendommeligt at iagttage, hvor lidt det i Datidens
Snitværk almægtige Bruskornament gør sig gældende i Guldsmedekunsten; kun ét Sted optræder
det i Relief, nemlig paa Fodstykket af det ogsaa ellers enestaaende Stykke Nr. 73. I det hele
gør Sølvtøjet fra den ældre Baroktid et forholdsvis tarveligt og nøgternt Indtryk i Forhold til
Renaissancesølvtøjet med dets overdaadige Gravure; navnlig er Ornamenterne paa Bægere og
Drikkekander søm Regel indskrænkede til enkelte Partier (Laag, Navnecartoucher, Fødder). Dette
kan i nogen Grad hænge sammen med Landets Fattigdom i denne Tid.
Af slige Bægere og Drikkekander rummede Udstillingen gode og typiske Eksemplarer, baade
af adelig og borgerlig Herkomst (se Nr. 71—2, 74—9, 86, 88—9, 92—3, 95, 96, 98, 101, 104—5).
Desuden fandtes et Par smaa halvkugleformede Skaale (Tumlinger, Nr. 100, 106) og et Par smaa,
i Bukler uddrevne Øreskaale af barok Type fra c. 1650, men gjorte langt senere (Nr. 116—7).
— Rigelig repræsenteret var Datidens almindelige Sketype med det pæreformede Blad og det
ret smalle Hade Skaft, ofte med en Rosetblomst i Enden; men da ingen af Skeerne frembød
nogen særlig Interesse udover de i »Drikkehorn og Sølvtøj« afbildede, er der ikke medtaget
Billeder af nogen af dem. — Et typisk tysk Drikkekar er den store hamborgske Pokal fra
Knudsgildet i Malmø, som indleder Afsnittet (Nr. 70); slige Bukkelpokaler var hyppige i Norden,
se Drikkehorn og Sølvtøj S. 68 f. 133 f. Typen var ogsaa meget yndet i Renaissancetiden og
stammer ned fra de sengotiske buklede Pokaler. — Et godt og ejendommeligt Stykke er An
dagtsbogen Nr. 84; men den Genstand, som i kunstnerisk Interesse overskygger alle de andre,
er dog den i sin Slags enestaaende Rytterstatuette af Kong Frederik 3. (Nr. 73), uden Tvivl det
mest fremragende københavnske Arbejde, der kendes fra denne Tid, og mærkelig ved det Pust
af bombastisk enevældig Aand, der præger den, uagtet den er gjort adskillige Aar før Enevæl
dens Indførelse. Om Anvendelsen af slige Figurer til Borddekoration henvises til Drikkehorn
og Solvtqj S. 49.
Om Stemplerne i denne Afdeling gælder noget lignende som for Renaissanceafdelingen; af
Bymærker udenfor København bragte den kun et enkelt (Kalundborg, fem Taarne); de fleste
Genstande udenfor Kobenhavn er aldrig bievne stemplede med et saadant. Heller ikke denne
Afdeling er talrig nok til at muliggøre Udfindelsen af særlige provinsielle eller lokale Ejendomme
ligheder. løvrigt er der Grund til at minde om, at baade i denne og i den følgende Periode
tilvirkedes stadig Renaissancesølvtqj (se foregaaende Afsnit), væsentlig vel til Brug for Almuens
mere konservative Smag.
1 Om B rugen af O rd et Sølvkande i Steden for det nutildags alm indelige Sølvkrus se D rik k e h o rn og Sølvtøj S. 48 Note 5.