37 / 159
LOUIS XIV-STII
M
e d e n s
Arbejderne fra den foregaaende Periode med enkelte Undtagelser gør et forholdsvis
beskedent Indtryk, præges Smagen i det her omhandlede Tidsrum (c. 1685—1720) af den
Sans for det mere storladne og pompøse, der udgik fra Louis 14.s Hof og i alle Lande led
sagede Enevælden. De rørformede Bægere og Drikkekander beholder den foregaaende Tids Hoved
former, men bliver større og anseligere og prydes i en hidtil ukendt Udstrækning med drevne
Ornamenter, der paa Bægrene kan dække Siderne helt, men paa Drikkekanderne altid begræn
ser sig til Laaget og Partierne ved Fødderne. Til Ornamenter anvendes overvejende del fyldige
krusede barokke Acanthusløvværk, isprængt med store, ret naturalistisk udførte Blomster som
Tulipaner, Liljer, Nelliker m. 11., samt stundom ogsaa med Fugle (jlr. Nr. 120, 129, 134, 138,
139, 141, 154, 197, 206—8, 210, 216, 219, 221 m. 11.). Denne Stil, som er særlig yndet af Provins
guldsmedene (navnlig de østjydske, af hvem der paa Udstillingen fandtes en Bække statelige
Kander), staar den fra Italien og Frankrig udgaaende, mere stive Smagsrelning, den egentlige
Louis 14.-Stil, ret fjærnt, men slutter sig nærmest til tyske Forbilleder og bygger mere paa den
forudgaaende Periodes Ornamentik. Nærmere ved den franske Smag staar el Par københavnske
Arbejder (Nr. 122 og 135) med strængere stiliseret Acanthusbladværk, der omslynger Medail-
loner med »pulti«. I Periodens Slutning optræder liere Ornamentmotiver (navnlig radiale eller
skævtløbende Rifler), der er ejendommelige for Queen Anne-Stilen i England (jlr. Nr. 196, 209,
215, 217—8). — Af Laagbægere med adelige Vaaben fandtes et Par gode Eksemplarer paa Ud
stillingen (Nr. 125—6); derimod var alle dens anselige Drikkekander af borgerlig Herkomst.
Flere gode Velkomster fra Haandværkerlav stammer fra denne Tid (jlr. Nr. 161—79, 180 96,
199); for ikke at skille samhørende Ting, er de medfølgende Skilte opførte sammen med disse,
selv om de overvejende tilhører senere Tider. Den konservative Aand, som besjælede Lavene,
og som holdt Hævd over længst svundne Tiders Drikkeskik indenfor deres Omraade, prægede
ogsaa deres Drikkekar: Velkomsternes Hovedform gaar altid tilbage til Benaissancepokallypen,
der jo ellers var gaaet helt af Mode, medens derimod Ornamentet gerne er hold I i Tidsalderens
egen Smag. Ogsaa paa dette Omraade spores en kendelig Forskel paa det forholdsvis elegante
københavnske Arbejde og det mere suffisante Præg, der er over Provinsguldsmedenes Arbejder.
Det er dog ikke blot Drikkekarrene, som i denne Periode udføres af Sølv; ogsaa ny og hidtil
ukendte Typer forekommer og indvarsler i mange Maader en ny Tid i kulturel Henseende.
Nævnes maa Terriner (Nr. 117), Sukkerbøsser (Nr. 123, 146—7), Thedaaser (Nr. 149), Smvkke-
æsker (Nr. 160), Snusdaaser (Nr. 124). Dog udgør Drikkekander og Bægere stadig Flertallet, og
selv saadanne gammeldags Typer som Drikkeskaalen med Øren er endnu repræsenterede (Nr. 138,
jfr. de sidste to Numre i foregaaende Afsnit). Ogsaa Smaabægere og Tumlinger florerer stadig.
— Af Skeer fandtes en Del, der viste Overgangen fra den foregaaende Tidsalders Sketype Iil
den mere moderne Skeform med oval Slev og fladt Skaft, der gerne udvider sig i Enden til
et trefliget Blad; men da de ikke frembød større Interesse i kunstindustriel Henseende, er ingen
af dem afbildede.