dent, a t jeg i store T ræk gør Rede for hvad jeg overhot
v e d e t har frembragt i Skrift og Tale, forsaav id t det, velt
villigst set, kan regnes m ed til Literatur, altsammen som
jeg endnu erindrer d e t og en Smule handikappet af e t Syf
geleje paa e t Hospital.
Jeg har aldrig fø lt stærk indre Produktionstrang; min
literære Gerning har fra først af væ r e t og er i Grunden
v e d b le v e t a t være Lejlighedsarbejde. Om jeg mindes ret,
op traad te jeg første Gang som Foredragsholder v e d d e t
nordiske Boghandlermøde i København 1884 om fri KoL
portageret. Jeg var da over 30 Aa r gammel.
Min Deltagelse i den rigst og kommuna lpo litiske AgU
tation i de derpaa følgende A a r nød te mig til a t tale offent
lig e t U ta l af Gange, og jeg ov e r vand t efterhaanden en
m ed fø d t Skyhed. Jeg var mig b e v id s t a t savne den genuine
Veltalenheds Gave, søgte a t bøde derpaa v e d aldrig at
tale uden Forberedelse, i Reglen ikke i Form af e t fuldt
udarbe jde t Foredrag, men som en nøje gennemført Dist
position. De r er v is t lidet af alt d e tte Pludder, som fo r tje t
ner a t mindes; jeg erindrer kun to Gange, hvor jeg g jorde
v irkelig Lykke , forud for Borgerrepræsentantvalgene 1896,
hvor jeg gav e t Stemningsbillede af den daværende Magit
strat, og v e d en tilsvarende Lejlighed i 1905, hvor jeg rett
tede e t kraftigt Angreb paa Justitsminister A lb e r ti som
Bygningslovgivningens uværdige Vogter.
Jeg erindrer endvidere fra hine Aa r to Foredrag, der
hvilede paa omfa ttende Beskæftigelse m ed Emnerne. D e t
første i den bekend te Serie af Søndagsforedrag i Rømerst
gade om An ton Fr. Tscherning, d e t andet i Studen tersamt
14