T
after
at Gu stav Philipsen for 30 A a r siden var bleven
JLé Med lem af Borgerrepræsentationen, lykøn skede jeg
en Dag en af hans Kollegaer, en Partifælle, til den Kraft,
han havde tilført Forsamlingen. Svaret var arrigt: »Han er
e t skrækkeligt Menneske, en U ly k k e for os. Enhver Sag,
v i andre først skal begynde a t sæ tte os ind i, kender han
allerede til Bunds. Er der Tale om e t Kloakanlæg, kan han
straks meddele, hvorledes e t saadant er ordnet i Frankfurt
am Main eller England, og beder kun forlegent om Unds
skyldn ing for, a t han i Ø jeb likke t ikke nøjagtigt mindes,
hvorledes d e t er bleven udført i nogle amerikanske Byer.
D e t er til a t fo rtv iv le over. T ilmed op træder han saa bes
skeden t, at v i andre burde skamme os. Men d e t vil vi ikke!«
Med sin umættelige Kund skab stø rst har Gu stav PhU
lipsen paa mangfoldige Omraader skaffet sig Indsigt og
Viden. Ikke blot hos os er Omfange t af denne Viden bles
ven berømt, ogsaa i Frankrig og overalt i Verden, hvor
han som Repræsen tan t for vo r Na tion har v a k t Beundring
for dens høje Kultur. Hv is de der har troet, a t Landet
havde mange slige Mænd, har de taget Fejl. Gustav Philips
sen er enestaaende.
Han er Humanisten, for hvem in tet menneskeligt er
fremmed. Ingen vil fy ldestgørende kunne udrede alle hans
2*
7