BørsenKøbenhavn

Staten var bleven overdragen til Grosserer-Societetet,

uden noget som helst Forbehold i Henseende til Byg

ningens Benyttelse eller Adgangen til Bygningen, og

at Societetet saaledes ejer Bygningen paa samme Maade

som enhver Privatmand ejer sin Ejendom,

hvorefter

d e r ik k e fo rm entes a t p a a h v ile Societetet nogen F o r 

p lig te lse m ed Hensyn t il Benyttelsen a f B ygningen som

B ø r s

, hvoraf det ‘endvidere maatte blive en Følge, at

Grosserer Komitéen maatte være kompetent til at give

Regler for, hvem Komitéen vilde give Adgang til

»Børsen«, naar denne holdes i Bygningen, og at det

derfor ikke kunde tilkomme Domstolene at skønne om,

hvorvidt Komitéen havde været berettiget til at nægte

nogen Adgang til Bygningen.

I Forbindelse hermed henviste Komitéen til, at

den gældende Børsordens § 2 indeholder den Regel,

at Tvistigheder om Adgangsberettigelse afgøres af de

af Komitéens Medlemmer, der føre Overtilsynet med

Ordenen paa Børsen.

Overrettens Dom der er af i. April 1889, gik ud

paa, at der ikke af det foreliggende kunde udledes

nogen som helst

Beføjelse for Grosserer-Societetet til

endelig, med Udelukkelse af Domstolene, at afgøre

Spørgsmaalet om Adgangsberettigelse til Børsen, og i

Højesteretsdommen hedder det, at Paastanden om Af

visning maa forkastes, allerede som Følge af, at i hvert