KøbenhavnPaaHolbergsTid

Indledning.

mugne Papirer for at oplyses om den Tids Maade at være paa, og

derved lærte at leve med den Tids Mennesker og læse med deres

Øjne.

Der er mange, der har arbejdet paa at bringe denne Kundskab

for Lyset og ingen mere end Rahbek, Werlauff, Boye og C. Molbecli

og af yngre Chr. Bruun, der alle har fremdraget talrige Træk til nær

mere Forstaaelse af Holberg. Naar Forfatteren af nærværende Skrift

tager dette Arbejde op paany, maa ban med Taknemligbed nævne

disse Mænd, uden hvis Forarbejder dette Skrift ikke kunde have set

Lyset, men paa den anden Side findes her dog et og andet Nyt, tlii

Nutiden kjendcr Vejen til at søge Oplysninger paa Steder, som de

gamle ikke anede. De gamles Kjendskab til den trykte L iteratur

var anderledes fyldig end vor Tids, men vi opleder Træk af Folke

livet i Skifteprotokoller, Forliørsprotokoll'er, Ansøgninger, Indstillinger,

kort sagt Forfædrenes Embedspapirer er bievne historiske Kilde

skrifter. Der maa søges og granskes, mangfoldige Banker blades

igjennem og lægges til Side med Suk, tbi det meste- er Grus og

Sten, og Guldkornene er faa, men disse er da ogsaa lødige, thi de

giver os Samtiden med dens egne Ord og Udtryk og lader os se

Menneskene, som de gik og stod.

Hvad her skal forsøges paa de følgende Blade, er at sammen

arbejde de ældre Granskeres Resultater med de nyere Fund og der

ved give et Billede af Danmarks Hovedstad, som den var, da Hol

berg skrev sine Komedier, idet vi gaaer ud fra de Træk, hvormed han

skildrer den, og forøger disse med hvad Kilderne ellers oplyser. Vi

vilde derved vise, i hvilken Taknemlighedsgjæld vor Hovedstads

Historie staar til den store Digter, der har givet et saa tro og sandt

Billede af Stadens Indbyggere, at det til alle Tider knytter Kjøben

havns og Holbergs Navne sammen.

Holberg kjendte Kjøbenhavn i et halvt Aarhundrede og han

iagttog Beboernes Færden med opmærksomt Øje til sin Død. Han

saae den gammeldags By med de jævne Sæder, han saae Brydnin

gerne mellem det gamle og det ny, han saae Byen synke i Grus og

det gamle synke med den, Overforfinelsen og de franske Moder sejre,

den muntre Tone fra Frederik IV ’s Tid give Plads for det alvorlige,

for en Del skinhellige Væsen under Kristian VI, medens efter dennes

Død igjen det glade Kjøbenhavn kom til Live. Skulde man skildre

alle de Omvexlinger, der viste sig for Holbergs Øjne, vilde dette