265 / 413
2 5 6
Vejret.
falet, at de daværende Linedansere skulde forføje dem af Staden,
saa finde de dem fiøjligen fornærmede ved en, navnlig Bredo, som
tvæ rt imod højstbemeldte Privilegier og Anstalter skal have indfun
det sig udi vores kgl. Residensstad Kjøbenhavn og understaaet sig
der at indrette et Skuespil med Perspektiver at forestille, hvortil han
formener sig berettiget, fordi han har taget sit Borgerskab og derpaa
betalt 12 R d l.; men som enhver, naar han ikkun tog Borgerskab og
betalte
12
Rdl., kunde gjøre Skaari Privilegierne utiltalt og ustraffet«
fik Politimesteren Befaling til at forbyde ham alt Skuespil og til
holde ham at forføje sig ud af Staden; Politimesteren skulde desuden
paase, at ingen herefter gjorde de danske Skuespillere Hinder i deres
Rettigheder.73)
Mange Lykkeriddere drog i denne Tid omkring i Landet; der
klagedes saaledes 1726 i Sjælland over, at der skete Indbrud i Kirkerne
og at Blokkene blev opbrudte, der var set en Sværm Tatere »saa vel
som og en Del Personer med Jærnlænker, som udgive sig for Ita
lienere og at have været fangne i Tyrkiet, hvilke skal forøve de
allergroveste Skalkestykker«.74)
For dem, som mener, at Vejrliget i gamle Dage var anderledes
end n u , kan følgende Beretning i Pontoppidans Menoza 75) tjene til
Underretning: »Ligesom jeg her til Lands altfor tidlig ventede Som
mer, saa lavede jeg mig og altfor tidlig til at tage mod V in ter, thi
indtil midt i November Maaned var det endnu meget mildt og godt
Vejr, og da det ved Juletider begyndte at fryse, var Kulden hverken
saa liaard eller bestandig, som jeg havde forestillet mig, Monsieur
H., som blev vaer, at jeg kjøbte Pelsværk til at fore mine Vinter
klæder med, sagde, det var overflødigt og brugtes af ganske faa her
til Lands, hvilket jeg og siden befandt med Forundring. De Vintre,
jeg her har levet, komme mig ej anderledes for end i England. En
Maaneds bestandig Frost og Sne er saa rar (sjelden), at den næppe
indfalder hvert fjerde Aar. Da jeg spurgte Hr. C. om Aarsagen,
sagde han: som vi paa de danske Øer ingensteds har ret langt til
Søkanten, saa formildes vor Luft bestandig ved de halvvarme Dampe,
som Havet, særdeles om Vintren, giver af sig, og at Havet hos os
fryser til, er næsten ligesaa rart, som at Seinen ved Paris fryser.