27 / 413
II.
Kjøbenhavns Topografi.
Kirker.
Husenes Ydre .
Skilte.
Gadernes Bredde.
Rendestene.
Forto v.
Brolægning.
Urenlighed.
Gaderaab.
Torve og Torvehandel.
D e t Kjøbenhavn, der var til i Begyndelsen af det 18de Aar-
hundrede1), var i mange Henseender forskjelligt fra det, der bestod
indtil Toldenes Sløjfning, ikke at tale om det, der i de sidste Tiaar
har ladet hele Kvarterer opstaa, hvor før var Grave, Tolde og grønne
Marker. Efter den Tid, da Holberg skrev sine første Komedier,
forandrede først den store Ildebrand i Oktober 1728, dernæst en
lignende 1795 og tilsidst Englændernes Bombardement 1807 i den
Grad den gamle By, at de Levninger, der staaer tilbage fra Tiden før
1728, snart er talte. Her tales dog ikke om Gaderne omkring
Erederiksholms Kanal eller om »Ny Kjøbenhavn«, Strækningen
mellem Gothersgade og Kastellet, der lige saa vel som Kristianshavn
har undgaaet hine Ødelæggelser, hvilke Dele af Staden i det væsent
lige, naar undtages de nyere Bygninger, der efterhaanden er traadte
istedenfor de ældre Huse og Haver, er i samme Stil som den,
Planerne fra Kristian IT ’s og Frederik IIE s Tid bestemte.
.D e t, som er forandret, er Byens Ivjærne, det gamle Kjøben
havn, der var begrændset af Gothersgade og Kongens Nytorv, Hol
mens Kanal, Slotsholmskanalen, Løngangsstræde, Halmtorvet og de
nye Toldgader. Det er en mærkelig Skjæbne, at alt det, som bestod i
Tiden før Enevælden, i den Tid, da Byen havde sin middelalderlige
Selvstyrelse og sine gammeldags patriarkalske Eonner, skulde synke