111 / 206
104
B R A N D V Æ S E N E T
om muligt endnu mere omfattende; der blev benyt
tet Lygter og Flag, Klokkeklemtning, Piber og Trom
mer, ja under særlige Omstændigheder endogsaa Ka
nonskud, for at Byens Borgere ret kunde faa at
vide, at der var Brand; om Natten maatte Vægterne
endda vække Fo lk rundt om i Byen, hvorhos Byens
Myndigheder, fra Overpræsidenten til Lavenes Older
mænd, maatte møde til alle Brande.
Føjes hertil, at Hidskaffelse a f Vand til et Brand
sted skete ved Kørsel med Tønder, Kar o. 1., faar
man et levende Indtryk a f det dramatiske L iv, en
Ildebrand, stor eller lille, fremkaldte i Byen.
Efter at Byen i 1857 havde faaet Vandværk, og
der saaledes nu var Vand i tilstrækkelig Mængde
tilstede overalt og straks, kunde Apparatet naturlig
vis simplificeres; i 1860 indrettes derfor de første
faste Brandvagter, forsynet endda med en Brand
telegraf, og derved dannes Overgangen til den nu
værende Organisation a f Byens Brandvæsen, saale
des som Rammen fastsloges ved Loven a f 15. Maj 1868,
der underlagde det Kommunens Bestyrelse og lod
Ordningen træde i Kraft d.
1
. August 1870. Loven
træffer i §§
1 — 10
Bestemmelse om Brandkorpsets
Organisation, saaledes at Personel og Materiel til
enhver Tid er fastsat ved et Regulativ, der udstedes
a f Kommunalbestyrelsen og approberes a f Ju stits
ministeriet; §§ 1 1 — 1 3 præciserer, hvad enhver Bor
ger er forpligtet til at iagttage i Henseende til alt,
hvad der kan fremkalde og befordre en Ild eb rand ;
§§ 1 4— 16 omhandler Skorstensfejningen og dens
Underlæggelse under Brandvæsenet, og endelig
foreskriver §§ 17—28, hvorledes de som brand
farlige betegnede Næringsveje og Lagre skal indret
tes. Disse Virksomheder ligesom Bygninger og Lo
kaler, i hvilke der kan forsamles en stor Menneske