121 / 206
114
V A N D F O R S Y N IN G E N
Grundejerne og de Næringsdrivende en Vandafgift.
Selve Forsyningsmaaden vedblev dog stadig at være
den samme, derimod førtes der et bedre T ilsyn med
Søer og Ledninger. I 1827 blev der forsøgsvis ned
lagt et kortere Stykke Støbejernsledning, og da dette
Forsøg faldt heldig ud, blev en a f de gamle Træ
ledninger i 1846 erstattet med Støbejernsrør.
Da Beskaffenheden a f Vandet trods den bedre
Vedligeholdelse og det bedre T ilsyn ikke blev til
fredsstillende, besluttede Kommunalbestyrelsen i 1849
at udskrive en Konkurrence om en Forbedring a f
Vandforsyningen. Det antagne Forslag gik ud paa
gennem aabne Løb at indlede Overfladevand Ira
den uden for Staden liggende Damhussø, blandet
med Vand fra artesiske Boringer, som man paa
dette Tidspunkt forsøgsvis havde begyndt at anbringe
i Søens Opland — langs Harrestrupaadalen — , til
tlen i Staden liggende Set. Jørgens Sø, her filtrere
Vandet i Sandfiltre og ved Pumper drevne a f Damp
maskiner indpumpe det i et Ledningsnet a f Støbe-
jernsrør, hvori Trykket var stort nok til at forsyne
selv de højest liggende Huse med Vand i alle Etager.
Dette Anlæg blev taget i Brug i 1859.
Efterhaanden som Vandforbruget steg, blev der
anbragt flere af de nævnte Boringer, ligesom der
tinvendtes Pumpning paa Boringerne, hvorved den
afgivne Vandmængde kunde forøges betydeligt, saa-
ledes at det til Staden indledede Vand kom til at
bestaa a f ca. 2/s Overfladevand og ca. ?/s Vand fra
Boringer.
Det Vand, der paa denne Maade kunde frem
skaffes, var imidlertid ikke tilstrækkeligt til længe
at kunne dække det stærkt voksende Forbrug. Kø
benhavn erhvervede derfor i 1 871 den ca. 18 km
nordvest for Staden liggende vandrige Søndersø.