71 / 206
64
H O SPITA LSVÆ SEN ET
knyttet sammen med Fattigforsørgelsen. Bygmester
blev kgl. Bygningsinspektør Professor H. Chr. Han
sen. Den 19. September 1863 aabnedes Hospitalet.
Det havde da 759 ordinære Sygesenge, væsentlig
fordelt paa 10-Sengsstuer, 41 Officiantværelser og
44 Celler, omfattede 1 kirurgisk, 2 medicinske og
1 Afdeling for Hud- og Kønssygdomme, og var be
stemt til at modtage Patienter med alle Sygdomme,
derunder ogsaa epidemiske og Sindssygdomme. Det
viste sig hurtigt, at Hospitalet ikke magtede denne
Opgave. I en Aarrække førtes en haardnakket
Kamp mod forskellige ondartede Epidemier, indtil
man i Midten af 70-erne naaede til den Erkendelse,
at det var nødvendigt at opføre særlige Smittehospi
taler for Kolera, Kopper og lignende Sygdomme,
hvorpaa Øresundshospitalet og Blegdamshospitalet
opstod.
Hospitalet er lidt efter lidt blevet aflastet for alle
smitsomme Sygdomme, først — ved de nævnte Hospi
talers Opførelse — for de ondartede epidemiske Syg
domme som Kolera, Kopper, eksantematisk Tyfus
og lignende, nogle Aar senere for Scarlatina, Difte
ritis, Mæslinger og lignende, og endelig i Begyndel
sen af indeværende Aarhundrede for Tuberkulosen.
Paa den anden Side har Kommunehospitalet ved
forskellige Tilbygninger forøget sit Sengeantal, efter
som Hospitalstrangen har meldt sig paa de forskellige
Omraader. Hospitalet har nu 7 Afdelinger: 2 kirur
giske, 2 medicinske, 1 Afdeling for Hud- og Køns
sygdomme, 1 Afdeling for Nerve- og Sindssygdomme
og 1 Afdeling for Øjen-, Øre- og Halssygdomme
med ialt 1008 Senge. Desuden har Hospitalet 1 ki
rurgisk Poliklinik, 1 Poliklinik for Øjen- og for
Øre-, Næse- og Halssygdomme, 1 Røntgenklinik, 1
fysio-terapeutisk Institut og 1 patologisk Institut.