182 / 411
174
Skjødehunde.
Hans Frandsen deri, og han skammer sig ved at gaa, thi han var
nylig kommen hjem fra Paris. A t være Portør ansaas dog sikkert
ikke for at være nogen respektabel Stilling, derfor bliver Arv i »Den
honette Ambition« (3, 6) meget fornærmet over, at han skal være
»Bæst«. A f »Den Vægelsindede« (1, 8) ses det, at Damer ogsaa be
nyttede dem.
En Mode, som Holberg oftere revser, er den overdrevne Luxns
med Skjødehunde, som var kommen i Brug.
Han kunde selv ikke
lide Hunde og udvikler dette i sin ældre Alder udførlig i en af sine
Epistler, hvori han bl. a. siger, at de smaa Hunde »kan foraarsage
Dame med Skjødehund.
Ekkel, efterdi de trakteres ligesom Børn udi et Hus, saa at mangen
Matrone har sine Tanker mere fæstede til hendes Skjødehund end til
hendes Børn«. Da Herman v. Bremenfeldt i »Den politiske Kandestøber«
(3, 4) underviser G-edske i, hvorledes hun skal opføre sig, da hun er
bleven fornem, siger han bl. a.: »I skal ogsaa lægge Jer en Skjøde
hund til, hvilken I skal elske som jer egen Datter, thi det er ogsaa
fornemme.
Vor Nabokone Arianke har en smuk Hund, som hun
nok laaner Jer, til vi selv kan faa en; Hunden skal I give et fransk
Navn, som jeg nok skal hitte paa, naar jeg faar Stunder at tænke
mig om. Den skal idelig ligge i Jert Skjød, og I skal i det ringeste