![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0185.jpg)
Bryllupper.
177
ikke gives mere end 8 Retter, ej heller maatte »nogen Pyramider af
Sukkerbageri iblandt Bryllupskosten anrettes, meget mindre nogen
Overdaadighed optænkes med kostbare Retter«, men altiug skulde fore-
gaa tarvelig efter enhvers Vilkaar. Rangspersoner maatte til Omhæng
og Betræk til Brudesenge kun bruge Taft, Atlask, Damask eller andet
Silketøj; Silkefryndser maatte kun bruges, naar de var forarbejdede i
Landet, men Sølv- eller Guldfryndser, Kniplinger eller Snorer, lige
som Kniplinger om Lagnerne var ej tilladt andre end Gehejme-
raader, Grever og Friherrer. Til Brudeskamlen maatte kun bruges,
vævet Tapet uden Fryndser, men Himmel over den eller over Bordet
var kun tilladt de 4 første Rangklasser. Gejstlige, fornemme Borgere
og Negotianter maatte kun bruge Taft og Atlask til Brudesengen,
men Haandværks- og Tjenestefolk skulde nøjes med Rask eller andet
indenlandsk uldent T øj; disse sidste maatte kun følges til Kirken af
6 Par Folk og maatte kun traktere med 4 Retter, dog formentes det
ingen at møde i Kirken eller Huset for at høre paa Brudevielsen og
ofre med Brudefolkene. Brudegave var aldeles forbudt undtagen til
Tjenestefolk og af Forældre til Børn. Den gamle Skik, at Brud
gommen gav Ædelstene, Perler og andre Kostbarheder til Brudens
Yenner eller Søskende, var nu helt afskaffet, men han maatte skjænke
hendes Moder eller dem, i hvis Hus hun var, Gaver til 100 Rdlr.s
Yærdi. T il Bryllupper i Almindelighed, der kun maatte holdes paa
1 Dag, maatte foruden den nærmeste Slægt kun bedes 12 Par F o lk .76)
Saadanne Ting er det nu let nok at give Bestemmelser om,
men paase deres Overholdelse er en anden Sag. En »gemen« Borger
vilde ikke staa tilbage for en »fornemme« Borger, og dennes Ære gik
det dog for nær, om han ikke kunde gjøre et ligesaa pænt Bryllups
gilde som hans Nabo, der havde faaet en Rang, og en Rangsperson
syntes det at være en Skam, om han ikke kunde have en Himmel
over Brudeparrets Sæde ved Bordet. Dette ligger i den menneskelige
Natur, og derfor gjør Luxusforordninger meré Skade end Gavn.
I Holbergs Komedier omtales ikke de »fornemme« Borgeres
Bryllupper, naar Jeronimus i »Maskeraden« (2, 5) siger, at »mange
Folk her gjøre slige Bryllupper, at Bryllupsmaden næppe er fordøjet i
Maven, førend de maa danse i Slutteriet«, thi her mener han ikke
sine Lige. I „Barselstuen« (1, 1) er det ogsaa Haandværkstandens og
Tjenestefolks Bryllupper, der omtales, naar Troels siger: »Skal man
giftes, maa der lige saa mange Folk komme sammen for at æde og
12