241 / 411
Tydske Skuespil.
2 33
mie«.
F o re stillin g e rn e b eg y n d te K l. 4 eller 5 og P rise rn e vexlede
fra 16 til 4 ly b sk e S k illing .
D en ty d sk e S k u esp iller Ifla n d h a r besk rev et disse Skuespil saa-
ledes47) : » I æ ld re T id e r gaves paa de ty d sk e S kuep lad ser e t Slags
H eltesørgespil sk revn e i kolde stive rim ed e V ers, d er af Sku esp illern e
foredroges m ed en sto r A fm aalth ed i S k rid t og T rin , kold, tom Svulst,
A rmene i S id en eller v id t ud sejlende. E fte r den T ids B egreb h ø rte
det til a t tag e M u n d e n saa fu ld , a t in g en L yd, in te t O rd kund e
komme frem som hos a n d re M ennesker.
Ø jet v ar a ltid i Sky ern e,
Ordene bleve la n g tru k n e og S p ro g et sy n tes eg en tlig a t væ re in d re tte t
efter a t b ru g e visse B o g stav er og O rd som et fje rn t, op træ kkende
Tordenvejr, d er en d elig m ed L y n og S lag efter rig tig a fm a a lt T em po
satte i Fo rfæ rd else.«
K a a r nog en ønskede a t an tag e s som S k u esp iller, v a r d et første
Spørgsm aal, om h a n k u n d e g jø re en S cep terak tion , hv o rp aa h a n skulde
vise, m ed h v ilk en A n sta n d h a n ku n d e lad e en K om m an d o stav h ø jtid e
lig hvile p aa H o fte n , eller pege m ed den m od e t fje rn t u k je n d t L and .
Den and en P rø v e var a t ho ld e en to rd n e n d e T ale og hvis den v a n d t
Bifald, lød d et tre d je S p ø rg sm a a l: F o rm a a r H e rre n et P a r sorte
Fløjels B u k se r? th i m ed d ette K læ d n in g ssty k k e m a a tte m an selv fo r
syne sig; den øvrige D ra g t, en b ru n K læ d es K jo le m ed Silkevest,
leverede D irek tø re n , og i d enne spilledes alle B o lle r; v ar d et m eg et
fornemme H elte, d e r spilledes, blev V esten ko stb arere og H ovedet
prydedes m ed en H a t m ed F je r.
F a ld t B o llen i den g ra a O ldtid,
blev der b u n d e t et S k jæ rf om d en b ru n e K jole, og H ov ed et bedæk-
kedes m ed H jæ lm . »Senere, da d er in d røm m ed es græ ske og assy ri
ske H elte e t F isk e b e n ssk jø rt, et g y ld e n t L iv stykk e, e t flyvende H akke-
haar og H je lm m ed F je r, blev d e t dog ved de sorte F lø jels B uxer,
der tillig e m ed S ten spæ n d ern e fo rb a n d t O ldtid og K u tid « . K o stum et
var F o rtid en s svage Side, paa d e t danske T h e a te r spillede m a n V ol-
taires T y ra n af M essena ifø rt F isk e b e n ssk jø rt, A llu n sh a n d sk e r og
M anschetter.
D isse ty d sk e K om ed ier m ed deres B om bast, op sty lted e T ale og
F rem stilling af o v ern atu rlig e B eg iv en h ed er v ar H o lb erg en Pestilens.
H an g jø r ofte H e n ty d n in g e r til dem , isæ r i P ro lo g e n til »U den H o
ved og H ale« (2. og 3. Se.) og i den æ ld ste U dgave a f »B arselstuen«
(3, 5), m en in g e n S ted er sk arp ere end i »U lysses von Ith acia« , der
maaske er h a n s stø rste V ittig h e d sv æ rk og h e lt ig en n em er en P a ro d i