KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Topografi.

af større Bygninger, der skjulte Kirken for dem, der gik paa Gaden.

Gamle Amagertorv eller Torvets østlige Ende, var ogsaa meget for-

skjelligt fra det i vore Dage, idet det var bebygget paa den Side, bvor nu

Højbroplads er. Det var den anseligste Del af Byen med dets for

holdsvis bøje Huse og gammeldags Bygninger; ber var ogsaa Hoved

sædet for Handelen og der var Kjøbmandsboder i de fleste Huse,

foruden dem, der var udenfor paa Gaden; det var omtrent det eneste

Sted, bvor det var tilladt at bave Udbygninger, der ellers var aldeles,

afskaffede.

Era Amagertorv gik en Hovedgade, Højbrostræde, ned til Højbro,

saaledes at den nuværende Husrække paa højre Side af Højbroplads

ogsaa udgjorde Strædets højre Side.

Her var stærk Færdsel.

»Uden Hoved og Hale« ( 1 , 3 ), bvor Pernille søger at modbevise

Rolands Tro paa Forvarsler, siger bun: »Ligesom naar Herren

fastende vil stikke sit Hoved igjennem Yinduet nær Højbrostræde,

betyder det ufejlbar, at en Vogn vil komme forbi, tbi saasom der

altid er fuldt af Vogne i den Gade, saa kan det ikke slaa fejl«.

Paralel med Højbrostræde gik Store Færgestræde, hvis østre Hus

række var den samme som nu den østre Side af Højbroplads; den

var ikke saa anselig som Højbrostræde, men ligesom i dette boede

ber mange Handlende.

Hd til S. Nikolaj Kirkegaard førte de 3 Kirkestræder, af hvilke

de to kaldes saaledes endnu, det tredie hedder nu Fortunstræde efter

Hotel Royal, der var en Gjæstgivergaard med Navnet Fortunen. Lille

Kirkestræde var forbundet med Fortunstræde ved Lille Færgestræde.

Langs Gammelstrand laa en Del Kjøbmandsgaarde, ligeledes i Bold

busgade. Hvad der nu er en Del af Holmens Kanal, bed dengang

Størestræde, opnævnt ligesom flere af de omliggende Gader efter

»Fisk«, som man dengang benævnede alle Dyr, der levede i Vandet;

det bed dog mere almindeligt Numrene ved Holmens Kirke. Stræk

ningen mellem Holmens Kirke og Vingaardstræde blev nemlig i

Kristian den I V ’s Tid bebygget med Boliger for Kongens Søfolk og

bed derfor med et fælles Navn Skipperboderne; det var smaa Huse

med ensartet Udseende, der ligesom Nybodersliusene maatte nume-

reres for at skjelnes fra hinanden. Husenes Numerering indførtes

først 1771 i bele Byen og man maatte hjælpe sig til at finde Vej

ved visse Kjendemærker paa Husene, en blaa Haand, en Fugl, en

Falk, et Oxeboved, en flyvende Hest osv., eller ved at sige: næst ved