34 / 411
2 6
Topografi.
Guldsmeden, skraas over for Bageren osv.
I »Den Vægelsindede«
første Udgave ( 2 , 4 ) siges saaledes Galanterikræmmerenken at "bo
næst ved Henning Henningsen, i »Jean de France« første Udgave
(3, 2) nævnes »i Vimmelskaftet næst Bogtrykkerens«. Værtshuse havde
særlige Havne, f. Ex. Køge Kro i Mikkelbryggersgade og andre Havne,
der senere vil blive nævnte. Gaderne i Skipperboderne, der fra først
af saa ud som Hyhodershuse, men nu vel for enD el var ombyggede,
var omtrent de samme som nu , dog med nogen Forskjel i Havnene,
og adskilte sig fra Hutidens Gader ved deres større Smalhed, thi
Laxegade var kun 11— 12 og Admiralgade 9 — 10 Alen bred, de andre
i samme Forhold. Hellikestræde (nu Asylgade) var saa snæver, at
enV ogn ikke kunde kjøre igjennem den, hvorfor Magistraten 25. Sept.
1724 befalede, at den skulde gjøres bredere. De andre Gader var
Dybensgade, Laxegade og Hummergade, men medens den første og
den sidste var lukkede i den østre Ende og ikke gik ud til nuv.
Asylgade, var Laxegade ligesom nu forlænget med Reverensgade,
saaledes kaldet efter Revieren eller Kanalen, der gik udenfor. I den
anden Retning gik Admiralgade, Skvaldergade, der da hed Skvalder-
gaarden, og Holmensgade.
Hellikestræde hestod alene som en For
bindelsesvej imellem Enden af Dyhensgade og Vingaardstræde. Langs
den Del af Holmens Kanal, der var nærmest Kongens Hytorv og hed
Holmens Revier, stod derimod større Gaarde.
Vingaardstræde var kun 9 Alen bred og i dette laa endnu V in -
gaarden med en stor Have.
U d fra Vingaardstræde til over mod
Lille Kongensgade var Smedens Gang, der paa sine Steder kun var
4
V
2
Alen bred, den var lukket i den ene Ende med en Port, igjennem
hvilken Skippernes Lavshus i Lille Kongensgade havde Udgang.
Vingaardstræde var forbunden med Lille Kongensgade ved den smalle
Ulkegade, der nu ogsaa hedder Holmensgade og endnu er et historisk
Mindesmærke om, hvorledes en af de gamle Smaagader saa ud. Den
var kun 5 Alen bred og skulde have været udvidet ved Opførelse af
ny Bygninger, men dette var ikke sket4).
Lille Kongensgade havde
samme Bredde som n u , men da den ikke er herørt af større Ilde
brande, findes der endnu ikke faa Levninger af Bygninger fra ældre Tider.
Det samme er Tilfældet med Østergade. Dens Huse staar paa
samme G rund, hvor de har staaet siden Arilds T id , men den var
paa den T id , vi behandler, ikke »Strøget« eller Hovedpulsaaren og
havde ikke mange Handlende, derimod boede her en Del fornemme