Previous Page  144 / 226 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 144 / 226 Next Page
Page Background

133

i Regelen slet i de lavere Privatskoler. Det ringe Børnetal

gjorde det umuligt at have en ordentlig Klasseinddeling, saa

at man traf Skoler, der i én Klasse eller i flere Klasser,

som dog undervistes samtidig i ét Værelse, omfattede Børn

fra 5 til 16 Aar. Desuden overlæssede de fleste af disse

Skoler deres Skema med en Mængde Undervisningsfag, som

de ikke kunde skjænke den tilbørlige Omhu, i Stedet for at

koncentrere deres Virksomhed paa færre Gjenstande.*) Un­

dertiden virkede disse Privatskoler fordærvelig paa de offent­

lige Skoler, i det Børn udmeldtes af disse og under Fore­

givende af at være indmeldte i en Privatskole gik hen uden

Undervisning. Ved Cirkulære af 22. December 1844 paa­

lagde Direktionen derfor at indføre Dagbøger i de private

Skoler for at holde den tilbørlige Kontrol.

Ad to Veje søgte Direktionen at raade Bod paa Ulem­

perne ved de private Skoler. Dels besluttede den at op­

rette to B o r g e r s k o l e r , en for Drenge og en for Pi­

ger (de forenede Kirkeskoler), for ved Konkurrence at

bringe de private Skoler til planmæssigere Virksomhed

og større Anstrængelse, og dels udstedte den under 15. De­

cember 1845 skærpede B e s t emme l s e r for dem, der

øns ke de T i l l a d e l s e t i l at opret te P r i v a t s k o l e r .

Ved disse Bestemmelser fastsattes nøjagtig Fordringerne ved

enhver af de tre forskjellige Prøver, som indrettedes, alt

eftersom vedkommende vilde forestaa en Forberedelsesskole,

en almindelig Borgerskole eller en højere Borgerskole. Ved

„Opsynsskoler“ betegnedes de Skoler, i hvilke Børn gik indtil

det fyldte 7de Aar. Da Skolepligten nemlig før 1844 begyndte

med det fyldte

6

te Aar, vare mange Forældre vænnede til at sætte

deres Børn i Skole i denne Alder. A f disse Skolers Bestyrere

eller Bestyrerinder krævedes der selvfølgelig ingen Examen.

men kun sædelig Vandel og Gaver til at omgaas Smaabørn.

*) „Man vil ikke finde 10. der i Sandhed fortjene Navn af gode

Skoler“. (Minoritetsvotum i Kirkeskolesagen af Borgen og

Bornemann. ..Skolens Reform“. 1855. S. 392).