144 / 226
133
i Regelen slet i de lavere Privatskoler. Det ringe Børnetal
gjorde det umuligt at have en ordentlig Klasseinddeling, saa
at man traf Skoler, der i én Klasse eller i flere Klasser,
som dog undervistes samtidig i ét Værelse, omfattede Børn
fra 5 til 16 Aar. Desuden overlæssede de fleste af disse
Skoler deres Skema med en Mængde Undervisningsfag, som
de ikke kunde skjænke den tilbørlige Omhu, i Stedet for at
koncentrere deres Virksomhed paa færre Gjenstande.*) Un
dertiden virkede disse Privatskoler fordærvelig paa de offent
lige Skoler, i det Børn udmeldtes af disse og under Fore
givende af at være indmeldte i en Privatskole gik hen uden
Undervisning. Ved Cirkulære af 22. December 1844 paa
lagde Direktionen derfor at indføre Dagbøger i de private
Skoler for at holde den tilbørlige Kontrol.
Ad to Veje søgte Direktionen at raade Bod paa Ulem
perne ved de private Skoler. Dels besluttede den at op
rette to B o r g e r s k o l e r , en for Drenge og en for Pi
ger (de forenede Kirkeskoler), for ved Konkurrence at
bringe de private Skoler til planmæssigere Virksomhed
og større Anstrængelse, og dels udstedte den under 15. De
cember 1845 skærpede B e s t emme l s e r for dem, der
øns ke de T i l l a d e l s e t i l at opret te P r i v a t s k o l e r .
Ved disse Bestemmelser fastsattes nøjagtig Fordringerne ved
enhver af de tre forskjellige Prøver, som indrettedes, alt
eftersom vedkommende vilde forestaa en Forberedelsesskole,
en almindelig Borgerskole eller en højere Borgerskole. Ved
„Opsynsskoler“ betegnedes de Skoler, i hvilke Børn gik indtil
det fyldte 7de Aar. Da Skolepligten nemlig før 1844 begyndte
med det fyldte
6
te Aar, vare mange Forældre vænnede til at sætte
deres Børn i Skole i denne Alder. A f disse Skolers Bestyrere
eller Bestyrerinder krævedes der selvfølgelig ingen Examen.
men kun sædelig Vandel og Gaver til at omgaas Smaabørn.
*) „Man vil ikke finde 10. der i Sandhed fortjene Navn af gode
Skoler“. (Minoritetsvotum i Kirkeskolesagen af Borgen og
Bornemann. ..Skolens Reform“. 1855. S. 392).