139
lertid ikke kom de Børn til gode. som arbejdede om Natten
paa Bogtrykkerierne, androg Direktionen om at forbyde
denne Anvendelse af Børn; men Justitsministeriet fandt dog
ingen Anledning til at skride ind.
I F o r b e r e d e l s e s k l a s s e r n e havde Anordningen sat
Maximum af Børnetal til 100, og i Aarsberetningerne opføres
disse Klasser ogsaa med et lavere Gjennemsnitstal; meg da
denne Optælling fandt Sted strax efter Examen, viser den
nærmest Begyndelsestallet.
I Løbet af Skoleaaret kunde
Tilvæxten bringe Børnetallet betydelig op over 100, især
da der var en idelig Omflytning mellem Betalings- og Fri
skolerne, og Indskrivningen af Børn til Forberedelsesklasser
fandt Sted hele Aaret rundt.
En saadan Sammenhoben af
Børn fandtes ikke i nogen som helst anden Kommunes
Skoler i hele Danmark. Paa Landet var Gjennemsnitstallet-
for en Klasse under 50, og vel var der enkelte Kjøbstæder
med talrigere Klasser, men ingen med over 74 i Gjennem-
snit, og ved Lov af
8
. Marts 1856 blev Maximum af Børne
tal i Skoler uden for Kjøbenhavn sat til 100 for 2 Klasser.
Yed Afskaffelsen af den indbyrdes Undervisning og
Indførelsen af den schouboeske Metode, hvorved Bihjælpernes
Arbejde overførtes til Lærerne, blev Undervisningen i de
store Forberedelsesklasser endnu besværligere end før,
hvorfor man begyndte at overveje, om ikke Børnetallet burde
nedsættes, hvis disse Klasser skulde naa deres Bestemmelse.
Det store Antal Elever gjorde nemlig Undervisningen til
en Dressur med det Formaal i. den kortest mulige Tid at
bibringe Børn den fornødne mekaniske Færdighed i at læse,
skrive og regne, for at de kunde rykke op i den følgende
Klasse.
Flere Skoleinspektører ankede i deres Indberet
ninger over Undervisningen i Forberedelsesklasserne. „Jeg
har altid“ , siger en af dem, „betragtet det som en sand
Velgjerning, Skolen viste Barnet, jo hurtigere den kunde
lade det slippe ud af denne Vandring gjennem Ørkenen for
at sætte Foden paa det forjættede Lands Jordbund, hvor
en lysere Himmel og et glædeligere Billede af det Liv og




