Previous Page  151 / 226 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 151 / 226 Next Page
Page Background

140

den Verden, Skolen vil føre Barnet ind i, kunde smile det

i Møde.

At nogen sand og virkelig Undervisning her kan

finde Sted, anser jeg for en Umulighed, og enhver som helst

Undervisning med saa mange Børn maa efter min Formening

uundgaaelig blive mekanisk. hvis man vil have noget ud­

rettet“ .

Efter gjentagne Overvejelser foreslog Direktionen

derfor den 18. September 1856, at Maximum af Børnetallet

i Forberedelsesklasserne blev nedsat fra 100 til 60 , imod

at Antallet i 3dje og 4de Klasserne forhøjedes fra 35 til

40.

Denne sidste Forandring blev foreslaaet for at for­

mindske de Udgifter, der vilde blive en Følge af Børne-

tallets Nedsættelse i Forberedelsesklasserne, uagtet flere

Skolekommissioner fraraadede den.

Direktionens Foi’slag

blev bekæmpet af Inspektør Gammeltoft, der havde Sæde i

Kommunalbestyrelsen; men desuagtet vedtoges det og blev

under 31. December 1856 approberet af Ministeriet.

I en Kække Aar blev der dog ikke gjort noget væsent­

ligt for at udføre denne Bestemmelse, formodentlig paa Grund

af Vanskeligheden ved at skaffe Lokaler til det stigende

Børnetal. I de 15 Aar 1856— 70 var Gjennemsnit af Børne­

tallet i Forberedelsesklasserne kun

1

Aar under 60, men i

9 Aar mellem 60 og 70 og i 5 Aar endog mellem 70 og

80. Enkelte Klasser naaede endnu op over 100. Paa den

anden Side maa det dog bemærkes, at Børnetallet i de

øvrige Klasser ikke blev forøget, saaledes som det var bleven

tilladt. —

Efterhaanden som de ydre Forhold, hvorunder de offent­

lige Skoler virkede, bleve mere heldige, maatte Opmærk­

somheden i højere Grad vende sig mod Skolens Indre, især

mod

Undervisningen.

I dette .Øjemed udsendte Direktør

Borgen i Juni 1854 en Rundskrivelse om Undervisningen

til Skolernes Inspektører*) med Anmodning om deres Be­

tænkning angaaende forskjellige Punkter. I denne Afhand­

ling taler Forfatteren paa alle Omraader Fremskridtets Sag.

*) „Skolens Reform“. 1854. S. 369—404.