41
Børn til Skolerne, og derved bleve Gaderne fri for en Mængde
omløbende Børn, da man i Stedet for Almisse gav dem
trykte Anvisningssedler til en af Friskolerne. Adresse
kontoret uddelte gratis disse Anvisninger, og Skolernes
Begnskab blev offentliggjort i Adresseavisen.
Uagtet Holck anmodede om Bidrag til at oprette endnu
flere private Fattigskoler, hvortil Byen havde hjælpeløse
Børn nok, blev der dog ikke stiftet flere end de bestaaende
5 Skoler; men i disse modtoge over 300 Børn Undervisning
alene ved Velgjøreres frivillige Bidrag. Efterhaanden svæk
kedes Interessen for Skolerne, og især efter Stifterens Død
indgik Bidragene mere sparsomt. 1780 var Antallet kun 4,
og 1790 nævnes ikke flere end 3 ; men disse talte dog endnu 190
Børn, og F r i s k o l e n i Dr on nin ge n sga de paa Kristians-
havn var i den Grad bleven betænkt af Yelgjørere, at den
havde erhvervet sig sit eget Hus uden Gjæld og derhos op
sparet en Kapital. Denne Skole har derfor vedblevet at
bestaa til vore Dage, (1876 ejede den over 11000 Kr. for
uden sit eget Hus), og ligeledes bestaar endnu den i Farver
gade oprettede Skole, som dog snart skiftede Karakter; thi
fra Efteraaret 1771 blev den udelukkende opretholdt af
Enkedronningen, Arveprinsen og Prinsesse Sofie, hvorfor den
kaldtes D e tre V e l g j ø r e r e s Sko l e , hvilket Navn 1776
forandredes til D en k ong e l i g e B e l ø nn i n g s s k o l e . Den
vedblev at bestaa ved Kongehusets Bidrag og havde 30
Elevpladser, der bleve besatte af Kongen, især med Børn
af kongelige Betjente. De andre Skoler bleve forenede med
Fattigvæsenets eller Menighedsskolerne.
Agent Holck lod det imidlertid ikke bero ved Opret
telsen af disse Skoler, derfuldstændig havde Karakteren af
Almueskoler.
Den 3. Januar 1775 udstedtehan en Plan
til „en G r a t i s t s k o l e for honnette, men evneløse Folks
Børn“. Denne Skole skulde optage Børn af Forældre, som
havde kjendt bedre Dage, saa at de ikke gjærne vilde lade
deres Børn gaa i de offentlige Skoler. Den oprettedes dels




