KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie

om Aftenen til Militærøvelser i Stiftelsens Gaard eller paa

Fælleden. Spind og andet Haandarbejde gik ved Siden af

Skoleundervisningen. Lørdagen var udelukkende bestemt til

Badning og Rengjøring.

Søndag Formiddag vare Børnene

i Kirke, og om Eftermiddagen havde de Tilladelse til at

besøge Slægt og Yenner.

Pigebørnene vare inddelte i Kammeratskaber, uden at

disse dog havde Drengenes militære Disciplin.

Pigernes

intellektuelle Undervisning var af ringere Omfang end Dren

genes. De bleve især underviste i Haandgjerning (endogsaa

i Skræddersyning, Maaltagning og Tilskæring) samt i Vask,

Madlavning og anden huslig Gjerning. Direktionen sørgede

for, at Pigerne efter deres Konfirmation fik Tjeneste hos

agtværdige Familier.

Et Par Gange om Aaret fik alle Børnene en Festdag

med Dans og Leg: om Vinteren i deres Undervisningssale,

om Sommeren paå Fælleden. Drengene marscherede der ud

i Uniform og med militær Musik, og her dansede Børnene

indtil Aften.

I Plejebuset var der to Skoleboldere, af hvilke den ene

tillige var Degn. Oldfruen var Lærerinde for Pigebørnene.

Undervisningen er næppe dreven vidt; thi mange Børn,

som optoges i 12 — 13 Aars Alderen kjendte ikke engang

Bogstaver, „hvilket hos Pigebørnene gaar saa vidt, at nogle

af 20 Aars Alder og derover ikke har kunnet A -B -C , “

hedder det i Forstanderens Beretning.

Den opdragende

Indflydelse gjennem det legemlige Ai'bejde synes at have

været Hovedformaalet.

1761 oprettedes Ma g i s t r a t e n s B 1eg d am s sk o 1e ,

hvorom det hedder i Skolens ældste Regnskabsbog fra 1774

i Raadstuearkivet: „I Anledning af at der uden Stadens

Nørre- og Østerport ikke var nogen publique Skole, hvori

Ungdommen kunde blive undervist i deres Børnelærdom,