45 / 226
34
sæde skulde udarbejde Planen til et Opfostringshus. I Fun
datsen af 29. Juni 1753 hedder det: „Eftersom enhver ret
sindig kristen Regent lader det være en af sine største Om
hyggeligheder at se Ungdommenvel optugtet og artet og
jo mere og mere forbedret ved sømmelig Opdragelse og
Undervisning fra første dertil bekvemme Tid udi Grudsfrygt
og gode Sæder samt Øvelse udi saadanne Haandgjerninger,
som ved tiltrædende Alder kunne være baade dem selv og
andre til Gravn og Tjeneste, at de ikke opvoxe udi Van
kundighed, Grud til Fortørnelse og andre til Forargelse,
eller udi Ørkesløshed, det almindelige til Besværing og
Byrde,“ saa besluttede Kongen „at lade indrette og fun
dere et særdeles Etablissement til at underholde og for
sørge 200 fattige Drengebørn for det første, indtil Middel
og videre Udvej ses til et større Antal.“
Børnene skulde optages saa vel fra Landet som fra
Hovedstaden i en Alder af 5 til 12 Aar og forblive der
til Konfirmationsalderen.
De skulde undervises „udi deres
Kristendom grundig, udi Læsen og Skriven tilstrækkelig, og
udi Regning lidet til Fornødenhed, men ellers udi intet
andet Videnskab, af hvad Navn det have og under hvad
Prætext det end være kunde.“ Derimod blev der lagt sær
deles Vægt paa Arbejdsvirksomheden; Børnene skulde „sættes
og vænnes først til Spinden af Ulden og Linned og til
Strikken, siden til Væven og andet i Fabrikken forefaldende
Arbejde.“ Efter deres Afgang fra Stiftelsen skulde de an
bringes hos Fabrikører, handlende eller søfarende, som mod
en Kjendelse af 50 Rd. til Stiftelsens Fond fik vedkom
mende Dreng i Tjeneste for Kost og Klæder til hans 24de
Aar under Opfostringshusets Værgemaal.
Paa Stiftelsen
skulde Drengene have „nødtørftig, men dog ikkun ordinær
Føde og Klæder, saa haardt som Sundheden vil tillade, og
saaledes opfødes og opdrages samt vænnes til ideligt A r
bejde, at de kunne anse hver Employ og Condition, som
dennem siden tilbydes, for en Forbedring i deres Vilkaar.“
En af Kongen udnævnt Direktion med J. H. E. Bern-