40 / 226
29
i Gudsfrygt; ej heller formenes dem, som undervise i Kristen
dom og dertil have et godt Pund, men ej den fornødne Er
faring i Skriven og Regnen, at holde i deres Skoler en
Person til at undervise Ungdommen derudi.“ Børnene skulde
undervises paa deres Modersmaal, og kun de af Universite
tets teologiske Fakultet approberede Bøger maatte bruges.
De Kvinder, som vilde nedsætte sig som Lærerinder, skulde
ligesom Lærerne overhøres af Præsten og beskikkes af Øv
righeden, hvorhos de i Fremtiden kun maatte undervise
Pigebørn og Drenge under 4 Aar.
„Hvor Skolemesteren
har en god og i Guds Ord kyndig Hustru, maa hun, naar
hun tilforn er overhørt af Sognepræsten, undervise Pige
børnene i Gudsfrygt, som da kunne være i et Kammer for
sig selv under hendes Opsyn, og han eller den Person, som
han dertil holder, kan da visse Timer lære dem Regnen og
Skriven, saafremt hun ikke selv har den fornødne Erfaren
hed.“
Drenge og Piger skulde være adskilte ved Under
visningen. Under Straf af store Bøder skulde enhver Skole
møde til Katekisation og Provstevisitats i Kirken. Som en
formentlig Sikkerhed for at Skolebestyrerne førte et hæder
ligt Levned, skulde hver Skoleholder og Skoleholderske tages
i Ed og udstede et skriftligt Revers om at efterleve For
ordningen.
Endelig sikredes der Lærerne Fritagelse for
Byens Tynge og Tjeneste.
1721 angives de private Skolers Tal til 36, og 1764
fandtes der i Følge Pontoppidan foruden de offentlige Skoler,
„mange Skrive- og Regneskoler, item nogle franske og
tyske Pensionsanstalter.“
Den menneskekjærlige Omhu for fattige Børn, som
viser sig i Kirkeskolernes hele Ordning, fremtræder under
Frederik den fjerde endnu tydeligere ved Oprettelsen af en
særlig Anstalt for forældreløse Børns Opdragelse, nemlig
Vajseu huset.
Det danske Yajsenhus skulde være en Efter