35 / 226
24
en Tid, da Fattigvæsenet endnu var i sin Barndom; thi
Forordningen af 1708 var vel en Begjmdelse til et ordnet
Fattigvæsen; men dets Organisation vår meget mangelfuld
indtil 1771.
Da Befolkningen vedblev at omfatte Skolerne med Vel
vilje, og nye Legater kom til, voxede Formuen, saa meget
mere som man aldrig lod de aarlige TJdgifter stige til
Renteindtægtens Beløb.*)
Antallet af de offentlige Skoler var imidlertid util
strækkeligt i Forbold til Folkemængden, hvorfor Biskop
Worm mod Slutningen af sin Embedstid foreslog Regeringen
at oprette flere Skoler, da der gik mange fattige Børn uden
Undervisning; vel fandtes der, bemærkede ban, i ethvert
Sogn Skoler med 2 Lærere, men der var i Regelen 100
Børn i hver Skole, saa at det forekom barn „underligt, at
to Mennesker kunne oplære saa mange, men fast umuligt,
at de kunne bestyre flere“ . Biskoppen fik derfor ved Reskr.
af 22. Febr. 1737 Paalæg om at gjøre Forslag til Opret
telse af flere Skoler med egne Lærere; men da Worm døde
samme Aar, er Sagen vel dermed stillet i Bero.
Om de bestaaende Skolers Utilstrækkelighed foreligger
der ogsaa Vidnesbyrd fra selve Kirkeskolerne. I en Skri
velse til Magistraten af 18. Jan. 1751 fra Præsten Kaas-
bøll ved Helliggejstes Kirke hedder det om den ham under
lagte Skole: „Som Mængden og Tallet af Skolebørnene er
bleven temmelig stort, saa er Skolehuset bleven for trangt;
tbi Børnene, som nu ere næsten 100 i Tallet, kan næppe
*) 1759 udgjorde de danske Skolers Legatformue (efter Hofman):
Holmens Korskole .
Laxegadens Skole..
Frelsers
— ..
Helliggejstes —
Nikolaj
—
Frue
Skole...
Trinitatis
■—
13642 Rd.
4492 -
21470 -
13350 -
1500 -
10960 -
2550 -
I alt... 67964 Rd.