28
som havde Kaldsretten. Hver Lørdag skulde Læreren ind
give Fortegnelse over de forsømmelige Børn til vedkom
mende militære Afdeling; men denne Forholdsregel er næppe
hleven gjennemført; thi i Skrivelse fra Generalitetet til
Kjøbenhavns Kommandant af 17. Juni 1747 paalægges det
ham at sørge omhyggelig for Soldaterbørnenes Skolegang,
da deres Antal var aftaget i Skolerne, men tiltaget stærkt
paa Gaden. 1764 angiver Pontoppidan Børnetallet til 150.
De fire Skoleholdere forrettede tillige Kateketers Embede og
lønnedes hver med 112 Kd. aarlig samt Bolig og Brændsel.
Det private Skolevæsen
i Hovedstaden havde ogsaa
været Gjenstand for den nidkjære Christen Worms Omsorg.
I en Indstilling til Regeringen 1707 gjorde han opmærksom
paa, at den Vankundighed, som han ved Overhøring i alle
Byens Kirker havde fundet hos Ungdommen, skrev sig fra
„Skolemestrenes Enfoldighed, hvilke lade sig betale af For
ældrene, hvis Børn de skulle oplære, da de dog selv véd
mindre end intet“. Da ikke en eneste Skolemester i Worms
Provsti i Henhold til danske Lovs 2— 8— 14 var bleven
overhørt af Sognepræsten og derpaa ansat af Magistraten,
androg han paa, at dette maatte ske, hvilket ogsaa indskær
pedes ved Keskr. af 4. Juli 1707. I Pestens Tid 1711 blev
ogsaa det private Skolevæsen sat meget tilbage, hvorfor
Frederik den fjerde efter Forslag af Kjøbenhavns Magistrat
og Biskop Worm den 12. Juni 1716 lod udgaa en almin
delig Forordning angaaende dans ke Sko l e r og S k o l e
h o l d e r e i Kjøbenhavn, hvori fastsættes almindelige Regler
for Skolehold. Enhver Lærer skulde bekjende sig til den
augshurgske Konfession.
„Ingen maa holde Skrive- og
Regnesltole alene uden tillige at lære Børnene deres Kri
stendom. Har han ikke dertil den fornødne Kundskab eller
Gave, maa han holde i sit Hus en bekvem Person, som til
forn af Sognepræsten er overhørt, til at oplære Ungdommen




