34 / 226
28
ikke i Kirken retter hverandre eller siger hverandre imod,
imedens en af dem katekiserer, at der ikke skal komme
Forargelse; thi al Admonition og Paamindelse hør at være i
deres Kammer alene, broderlig, mild og kristelig.“
A lle Skolerne anvendte en ikke ubetydelig Sum til
B r ø d og K l æ d e r for de fattigste Børn; i Helliggejstes
Skole fik nogle desuden Penge. De lærde Skoler havde
for længst haft slige Understøttelser til fattige Disciple;
men i Kirkeskolerne fik de forøget Betydning ved at fore-
bygge en Del af de Skoleforsømmelser, der hidrørte fra
Mangel paa Klæder eller fra Børnenes Medhjælp til Fa
miliens Underhold. Enhver Skole uddelte efter sin Evne,
og selv ved den enkelte Skole varierede Uddelingens Stør
relse til forskjellige Tider, alt efter Skolens Formuesvilkaar.
Sognepræsterne vare i Kegelen virksomme for at forøge Ud
delingen, naar nye Legater kom til. Understøttelserne i
Klæder vare enten fuld Klædning *) eller Iloser og Sko.
De sidste uddeltes i større Antal, undertiden til alle Skolens
Elever.
Udgiften til Klæder var derfor ofte Skolernes
største Udgiftspost.
Brøduddelingen skete i Begyndelsen
daglig , men forandredes i nogle Skoler til en ugentlig Ud
deling af større Brød. Yed Nikolaj Skole f. Ex. havde de
Børn, der fik Brød, fra 1716 modtaget daglig „1 grov
Skillingsbrød, saakaldet Skofte, som man ellers giver Heste“ ;
men fra 1751 fik de hver Lørdag „et godt og sundt 7 Sk.s
Rugbrød ugentlig , der efter den af Magistraten satte Taxt
vejer 6 med 7 Pund“. (Vægten forandredes selvfølgelig
efter Prisforandringerne). I Helliggejstes Skole fik Skole
mesteren Tilgiften paa Brødet.
Disse materielle Understøttelser, som gik jævnsides
Undervisningen, have sikkert været af stor Betydning paa
*) Ved Helliggejstes Skole bestod en Klædning 1710 af følgende
Stykker. For en Dreng: Kjole, Vest, Buxer, Hat, et Par
Strømper, et Par Sko, to Skjorter og to „Klude“. For en
Pige: Trøje, Skjørt, to Huer, et Par Strømper, et Par Sko,
to Særke, to Forklæder og to Tørklæder.