41 / 226
30
ligning af Franckes Vajsenbus i Halle; men i Modsætning
til dette blev det grundlagt af Regeringen. Dog afslog man
ikke Hjælp af den private Grodgjørenhed, ligesom der ogsaa
indrømmedes den private Erfaring nogen Indflydelse ved
dets Indretning og Bestyrelse.
Den 8. April 1720 blev
der ved kgl. Reskr. bestemt 2000 Rd. aarlig af Postkassen
til Vajsenhuset.
Krigen med Sverige havde forhindret, at
det blev oprettet tidligere. Direktionen overdroges til Mis
sionskollegiet, hvis Sekretær blev den første Inspektør og
Forstander. Dog anmodedes tre kjøbenhavnske Borgere om
at være Kuratorer. Kongen omfattede Sagen med Interesse,
saa at ban foruden det nævnte aarlige Bidrag skjænkede
Vajsenhuset 60000 Rd. af Postindtægterne, 11500 Rd., som
vare tilfaldne ham i Prisepenge, og et Legat paa 6132 Rd.;
endvidere den prægtige Graard paa Nytorv, der af Kristian
den femte var bleven indrettet til et Ridderakademi, som dog
ophævedes 1710, og endelig værdifulde Privilegier, navnlig
Eneret til at forlægge Bibler og Katekismusforklaringer.
1721 udstedtes en Opfordring til private om at støtte Vaj-
senhusets Oprettelse med frivillige Bidrag, og paa denne
Maade indkom i Aarene 1721 — 1740 over 30000 Rd. Se
nere aftoge Graverne; men de udgjorde dog til Aarhundre-
dets Slutning i alt over 77000 Rd.
Fremdeles erholdt
Vajsenhuset en ved Konventhuset (det almindelige Fattig
væsen) staaende Kapital af 26500 Rd., mod at det efter-
haanden indtog under Forsørgelse samtlige 107 Børn i
Konventhuset, alle fra Kjøbenhavn (71 forældreløse og 36
Hittebørn). Ved Reskript af 6. November 1739 bestemtes
det endog, at Konventhuset kunde sende saa mange af Fat
tigvæsenets Børn til Vajsenhuset, som der var Plads til i
dette, selv om disse ikke opfyldte alle fundatsmæssige Be
stemmelser.
Til Grjengjæld mødte Vajsenhuset Beredvillig
hed hos Magistraten, naar det søgte Hjælp hos Fattigvæ
senet til Anbringelse af vanføre eller moralsk fordærvede
Børn.
Meget vanartede Børn sendtes undertiden til Møns
Tugthus.