KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie

store Ildebrand; men 1731— 34 opførtes paa samme Sted en

ny og anselig Bygning, der snart efter næppe kunde rumme

det stigende Antal Børn.

I Overensstemmelse med Fun

datsen oprettedes 1736 i Vajsenhuset en Skole for fattige

Børn (Charitéskolen), som kun fik fri Undervisning og de

Klæder, Vajsenhusbørnene lagde af.

Denne Skole bavde

vel Lokale i Vajsenhuset og bestyredes af sammes Direk

tion, men var i øvrigt en særskilt Skole med egne Lærere.

Den var grundlagt ved private Graver; men da disse toge

af, og Skolen Aar for Aar havde Underskud, hævedes den

1763 for Pigernes Vedkommende og et Par Aar senere

for Drengenes. Efter Pontoppidans Porslag oprettedes 1741

i Vajsenhuset en Knipleskole, der bestod til 1754.

Med Konfirmationens Indførelse 1736 kan Pietismens

Virksomhed for Ungdommens Undervisning betragtes som

afsluttet for Kjøbenhavns Vedkommende; thi Kristian den

sjettes Skolelove vedrørte ikke Hovedstaden.

I en Aarrække slumrede nu Interessen for Skolevæ

senet; kun enkelte Skoler eller Opdragelsesanstalter bleve

stiftede, og de fremkaldtes lige saa meget af Tidens Nid-

kjærhed for at fremhjælpe indenlandske Manufakturer som af

human Interesse for fattige Børn.

Tilvirkningen af inden

landske Tøjer bredte sig til alle Skole- og Fattiganstalter.

Almisselemmerne ved Kjøbenhavns Eattigvæsen maatte give

sig af med Spind, Børnehuset drev en lignende Industri,

for fattige Børn oprettedes „Kniplestuer“, Garnisonsskolerne

bleve „Strikke- og Læseskoler“, og fra 1756 indrettedes med

kongelig Understøttelse Uldspinderier ved Kirkeskolerne, først

ved Helliggejstes og senere ved Frue og Holmens Skole.

Den samme Interesse var ogsaa virksom ved Stiftelsen af

Opfostringshuset. Den 16. Marts 1753, samme Aar som Ba-

sedow indkaldtes til Danmark, befalede Frederik den femte

Nedsættelsen af en Kommission, der under Bernstorfs For-