61 / 99
je stæ t Kongen, der her var en afgørende Fak to r, da T h ea tret
endnu sorterede under Hofm arskallatet, om fattede den med
udmæ rket Forstaaelse, og de vekslende Indenrigsm inistre,
Ove Rode, Sigurd Berg og Dr. Krag, afventede kun den sam
lede Christiansborg-O rdning for a t give Tanken deres T ilslu t
ning. B randvæ senets Betænkeligheder bo rtfald t, da der ikke
var Tale om a t opføre Forestillinger, og Tobaksrygning selv
følgelig vilde blive streng t forbud t. Endelig i April 1922 faldt
F inansudvalgets Afgørelse, der gik ud paa a t følge Indenrigs
m inisterens Forslag om uden Vederlag a t overlade H o fth eatret
til Selskabet, mod a t dette afho ld t Udgifterne til Rummets
Istand sæ ttelse og Museets Ind retn ing . Idéens førsteTalsm and
blev valg t til at være M in isteriets frem tidige T ilsynshavende.
D anm ark s theaterh isto riske Museum begynd te sin udv i
dede Virksomhed under lykkelige yd re Omstændigheder. En
bedre Anledning til a t arrangere en retrospek tiv Udstilling
end 200-Aaret for den danske Skueplads’Grundlæggelse kunde
næppe tænkes. Medens det kgl.Theater forberedte sin brogede
Holberg-Uge, laan te Museets Bestyrelse hos p rivate og offent
lige Sam linger, og da særlig paa Frederiksborg, det nødven
dige Billedstof, navnlig Po rtræ tm alerier, thi man raadede
endnu lang tfra selv over et tilstrækkeligt Materiale. Baade
indad til og ud ad til g jald t det a t minde om, a t Danske var
de første i Norden, som brug te Modersmaalet i M enneske
frem stillingens T jeneste. Vi var for Resten ogsaa de første,
der dannede et Theatermuseum , som skulde bevare M indet
om den flygtigste a f alle K un starte r. Siden fulgte Sverige og
Norge Eksem plet. 1919 grundlagdes Museet i Bergens gamle
Theater, 1922 blev D rottn ingho lm -Sam lingen offentlig til
gængelig —den er enestaaende ved sine fuldstændige Deko
rationer fra G u sta f den Tredies Tid —, og i 1939 aabnedes The-
aterm useet i Oslos ældste Hus i Raadhusgate. Ogsaa i „den
59