57 / 99
Disse Afskedsforestillinger berigede T ilskuerne med en v ir
kelig Oplevelse. M an følte sig hensat til fjerne, maaske mere
lykkelige T ider. E t Øde var g jort levende, en svunden Verden
a tte r i et N u kommet frem til L ivet, et Arnested ikke alene
for gratiøs M un terhed , men for G enialitet var befriet for de
værste Mæ rker a f T idens Tand. Men Brandvæsenet var ubøn
hørligt: D a de sidste Ord a f Svend Leopolds Vers døde hen,
blev Dørene tillukk et om muligt endnu forsvarligere end før.
Og saa begyndte S tøvet a tte r at falde, medens Rumm et fy ld
tes med S ta ld etaten s gamle Seletøj og med udrangerede M øb
ler fra Inven tariefo rvaltn ingen og ikke beny ttede R atione
ringskort fra Indenrigsm inisteriet.
S n art lignede det a tte r et snavset Pulterkamm er.
Scene jr a den sid ste F o restillin g paa H ojtheatret d. 2. M a j 1914.
Æ a riva u x: nK æ rlighed og L y k k e tr æ f1.
Orgon: P eter J ern d o rff. M a rio , ha n s Sø n : Soend M elsin g .
S ilvia , h a n s D atter: A n n a Bloch. D orante, hendes B ejler: Th. Roose.
55