TheatermuseetVedChristiansborg

Tid, blev kø rt bo rt og sp red t for alle Vinde. Ikke én Røst i

Sam tiden greb Lejligheden til a t raabe Stop. Men de gamle,

henrivende Bilæggerovne med kgl. P o rtræ tte r og N avnetræk,

som nævnes i Inven ta rieliste rne fra Christian den Syvendes

Tid, lod man staa. De havde kun „In teresse“ som gammelt

Jern, og det kunde ikke betale sig at slæbe dem ud. Heldig

vis var de for tunge. Og nogle af de fornemme Spejle og for

gyldte Stole sam t et p ra g tfu ld t engelsk S tanduh r blev taget

i Brug paa Amalienborg og Fredensborg Slot, hvor disse

Perler a f K u n stin d u stri endnu findes.

I August, naa r Prøverne begyndte, kom der i Reglen lidt

Liv igen i de gamle Lokaler med deres Spindelvæv af K unst

og E ro tik . D et var, naa r August Rasmussen eller andre The-

aterd irek tø re r —senest P eter F je lstrup i 1907—fik Overhof

m arskallatets Tilladelse til a t indstudere de Forestillinger,

hvormed Selskabernes V interkampagne i P rovinserne be

gyndte. P røverne paa „En Forlovelse“, hvori Herm an Bang

debuterede i Conrads Rolle ved en P rivatforestilling paa

Fo lk e th eatre t 1884, fa n d t ogsaa Sted paa H o ftheatret, og

S tykke ts F o rfa tte r, D r. E dv ard Brandes, instruerede den ce

lebre D e b u ta n t. D agm a rth eatre ts første Personale prøvede

ogsaa dér, medens Bygningen i Jernbanegade blev færdig,

og b lan d t de unge Skuespillere var Viggo L indstrøm , som

mange Aar senere skulde blive D rivk raften i D et ny Thea

ters R ejsning (1908). Men i Offentlighedens Bevidsthed eksi

sterede H o fth e a tre t ikke længer. Under de fy rretyve Aars

Talescene-D iskussion dukkede det nu og da frem af Glemse

len, idet nogle mente, a t det kgl. Theaters Anneksscene burde

lægges dér. E fte r Opfordring af Konferensraad Heide og

Fab rikejer H agem ann udarbejdede A rk itek t Carl Thonning

i 1902 et P ro jek t, der kun regnede med en Udgift paa en

lille M illion, men da P lanen selvsagt m aatte savne den væ sent