53 / 99
svigtedes ganske a f Heldet. H o fth e atret blev ogsaa paa en
M aade Hovedstadens første Biografscene, idet F ru Løhr fra
c. 1870 for det meste ved Ju letid fremviste sine T ran sp a
re n t-M a le rie r“ efter verdensberøm te Mestre eller L aterna
magica Billeder fra det hellige Land. Denne Anvendelse havde
H. C. Andersen ogsaa forudsagt i Bogen „Fodrejse fra Hol
mens Canal til Ø stpyn ten a f Amager“, hvor han lader Ca-
leidoskopen dreje ru n d t og vise „K lipper med Vandfald, b ræn
dende Byer, Skyer med Ild regn og strandende Skibe“. B land t
F ru Løhrs Medhjæ lpere var et ungt, energisk Menneske ved
N avn C on stan tin Philipsen, som siden, da de levende Bil
leder var blevet mere fuldkomne, aabnede K jøbenhavns første
store B iog raftheater i den tidligere Jernbanehal (1912). For-
øvrigt blev den første danske Film „Barnemordersken“ in d
spillet 1903 i Buegangen ved Christiansborgs R idebane, der
skulde forestille en Fængselsgang, hvorigennem Forbryder-
sken blev ført til S kafo ttet. Den sidste kunstneriske Begiven
hed fa n d t Sted den 27. Novbr. 1880, da Madame R istori for
sidste Gang i K jøbenhavn spillede Legouvés Medea, Giaco-
m ettis D ronning E lisabeth og Søvngænger-Scenen a f „Mac-
b e th “ (paa Engelsk). I sin efterlad te Bog „Skuespilkunstens
Historie i det n itten d e A arhund rede“ fortæ ller Dr. M antzius,
at T ilskuerne i M ellem akten meget tydeligt kunde høre den
store Tragediennes „klare og sonore, men i dette Tilfælde
ikke blide S temme herse med de ganske vist ogsaa erbarme-
lige A rtister, der dannede hendes T ru p “ .
In d til 1871 blev Scenen og Tilskuersalen oplyst a f Olie
lamper, som ophedede den i Forvejen daarlige Luft. Thi
V entilationen foregik paa en saare u tilstrækkelig Maade, idet
der i et Skur, som omgav Hu llet i Lo ftet over Tilskuersalen,
og i hv ilket Lampekronen kunde hejses op, var anb rag t Lemme,
der aabnedes, naa r Tem peratu ren blev for høj. A pparater til
51