52 / 99
b lan d t de unge Akadem ikere, som slog Gækken løs i S tud en
terkom edierne, og Edgard Høyer fik sit første Skuespil „Tre
P a rtie r“ opført 1878. Men ogsaa Ungdom uden for den a k a
dem iske Verden prøvede K ræ fter paa H o fth e a tre ts Scene,
f. Eks. Johs. Ring og William Gerner, den senere uforlignelige
R evykun stner. Ved a t ridse deres N avne i P rosceniets Guld
tog de Forskud paa Berømmelsen. Til Spilletilladelsen, som
gaves a f H o fm arskallatet, v a r k n y tte t den fornuftige B e tin
gelse, a t der, før Tæ ppet rullede op, skulde præ steres A ttest
fra en kyndig M and for, a t Forestillingen v a r præ sentabel.
E n lignende Bestemmelse havde F rederik den S je tte tag e t i
1825, men da skulde det kgl. Thea ters D irek tion sta a inde
for det, som frem førtes. Ejendommelige v a r det filologisk-
historiske Sam funds S tudenteropførelser a f P la u tu s „Me-
næ chm i“ og „M ostellaria“ p aa L a tin under O tto Zincks I n
struk tion , men
d e n v i g t i g s t e
S tuden terfo restilling fand t Sted
den 5. F eb ru a r 1881 til Fordel for det kgl. Thea ters k u n s t
neriske Udsmykning, bl. a. med 2. Akt a f „Den S tundesløse
paa P rogramm et. Ved denne Lejlighed spillede P. A. Rosen-
berg Oldfux, C arsten R avn Pernille, Julius Lehm ann Magde-
lone, Johannes M arer Peder E riksen og K arl M an tzius Viel-
geschrey, og det var paa G rundlag af denne Frem stilling, at
Theaterchefen, K amm erherre Fallesen, opfordrede stud . mag.
M an tziu s til a t blive Skuespiller. H o fth e a tre t var altsaa
S ta rtp lad s for begge M an tziu s’er, F a r og Søn, og de har nu
i Museet en M indeafdeling med mange B illeder fra deres
Kunstnerliv . 1878 androg F o rfa tte ren Alexander Schumacher
om Lov til a t op re tte en fast Lystspilscene i H o fth e a tre t,
men det vilde M yndighederne ikke gaa med til; derimod fik
fremmede Koncertgivere ligesom i fordums Tid Ly i det gamle
Rum , som ogsaa var Lokale for Cæciliaforeningen. Nye I t a
lienere søgte, senest i 1875, a t fremkalde gamle M inder, men
50