8 / 100
KØBENHAVN 1702, set fra C hristianshavns Vold.
Efter et Broderi Paa Rosenborg af jochum Wriede.
IV ’s B u d var du k k e t op af Vandet, flyttedes over til denne nye Staddel. Paa
de fleste P r o sp ek te r af By en er det da d e l s Havne - og Kystpartiet i en Linie
fra Slo tsho lmen til Øs te rpo rt og Kongens Ny to rv , senere til Toldboden, efterat
H avn en havde faaet sin store Udv idelse og Flaadeanlæggene paa Nyho lm og
F rede riksho lm vare byggede, d e l s B ym u r en e og Voldene fra Vartovs Hjørne-
taarn til N ø r r ep o r t (siden Østerport), der fremstilles, med selve Byens H u s e og
Kirkespir som Bagg rund .
De t er ogsaa paa disse to P u n k te r , at By en s Udvik ling og Vækst ligesom
kan føles paa Pu ls en , og hvo r derfor enhve r Beskrivelse af denne maa tage fat.
Københavns Udv ide lse er foregaaet i Spring; mellem hvert Udviklingstrin lig
ger en død Pe riode , hvo r By en ligesom har samlet Kræfter til paany at træde
uden fo r sine gamle Ramme r. T iden fra 1536 til ca. 1600 er en saadan Hv ile
periode; men i den indledes den paafølgende glimrende Udv ik ling unde r C h r i
stian IV. Kong Ch ristian III opgiver Slottets Befæstningsanlæg, ombygger den
gamle middelalderlige Borg og anlægger ved Stranden Tøjhuset. Frederik II fører
B r eme rho lm s F laadean lægned til det nuvæ rende Kongens Ny to rv ved Anlæg al
Sejlhuset og Rebe rbanen . Disse Nybygn inge r ses paa de to P rospek te r fra 1587
(S. 2-3), men iøvrigt har By en s Om k r ed s ikke ænd re t sig synderlig, siden Kunst
ne ren fra 1536 tegnede sin naive Fremstilling af Københavns Belejring (S. 1).
Med C h r i s t i a n IV ind træde r Københavns store Forvandling. Han giver
Byen s yd r e Pe rspek tiv det Præg, som den bevarede gennem to Aa rhund rede r.
Først udførtes de mægtige Opfy ldningsarbejder, hvorved Slotsholmen blev for
længet ud imod S tranden , og hvorved der skaffedes P lads til Kongens nye stor
ladne og skønn e Bygn inger, Bø rsen , Tø jhuset og Provian tgaarden med den mel
lemliggende Flaadehavn , hvo r Skibene kund e indtage Sky ts og Proviant, samt
senere det store B ryghu s , Bygninger, som alle staar den Dag i Dag og bærer
V idne sby rd om Kongens Bygn ingskuns t og Skønhedssans. Omk ring Bremer-
holm (det nuv . Gamme lho lm) droges nye Befæstningsanlæg, der forbandt Slots
ho lmen med By en s Befæstning og sikrede Værfterne paa Bremerho lm.
VII